Italienske Krig 1521-1526

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den Italienske Krig 1521-1526
Del af De Italienske Krige
Maleriet Slaget ved Pavia af en ukendt flamsk kunstner fra d. 16. århundrede (Olie på lærred).
Maleriet Slaget ved Pavia af en ukendt flamsk kunstner fra d. 16. århundrede (Olie på lærred).
Dato 1521-1526
Sted Italien, Frankrig og Spanien
Resultat Sejr til Spanien
Parter
France moderne.svg Frankrig,
Flag of Most Serene Republic of Venice.svg Republikken Venedig
Charles V Arms-personal.svg Karl 5.'s rige:

Spanien Spanien,
Tysk-romerske rige Tysk-romerske Rige,
England Arms 1405.svg Kongeriget England
Emblem of the Papacy SE.svg Kirkestaten

Ledere
France moderne.svg Frans 1. af Frankrig (overgav sig),
France moderne.svg Vicomte de Lautrec,
France moderne.svg Seigneur de Bonnivet (døde i kamp),
France moderne.svg Seigneur de Bayard (døde i kamp)
Charles V Arms-personal.svg Karl 5.,
Charles V Arms-personal.svg Charles de Lannoy,
Charles V Arms-personal.svg Fernando d'Avalos,
Charles V Arms-personal.svg Charles de Bourbon,
Emblem of the Papacy SE.svg Prospero Colonna

Den Italienske Krig 1521–1526, af og til kendt som Fireårskrigen [1] var en del af De Italienske Krige. På den ene side stod Frans 1. af Frankrig og Republikken Venedig og på den anden stod kejser Karl 5., Henrik 8. af England og Kirkestaten. Konflikt startede pga. fjendtligheder som følge valget af Karl 5. som kejser i 1519-1520, og Pave Leo 10. behov for hans assistance til at bekæmpe Martin Luthers bevægelse.

Krigen brød ud i Vesteuropa i slutningen af 1521, da Frankrig invaderede Natarra og Nederlandene. Karl 5.'s styrke slog invasionen tilbage og angreb selv det nordlige Frankrig.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Krigen kaldes Fireårskrigen pga. de fire år der gik fra begyndelsen af fjendtligheder i 1521 til det afsluttende slag ved Pavia i 1525. Officielt endte krigen dog først i 1526.
Napoleon Bonaparte Stub
Denne artikel om Europas historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Europa