Itio in partes

itio in partes er et latinske udtryk der betyder retten til at dele sig i partier.

Det var betegnelsen for den bestemmelse ved den westfalske fred, hvorefter på den tyske Rigsdag i det Tysk-romerske rige overalt, hvor det drejede sig om religiøse spørgsmål, majoriteten ikke skulle være afgørende, men de evangeliske og katolske rigsstænder skulle dele sig i to partier og beslutningen først blive gyldig ved majoritet både i Corpus Catholicum og Corpus Evangelicum (betegnelserne for de to partier).

Da begge partier efter eget skøn havde denne itionsret (jus eundi in partes), så snart de fandt, at sagen berørte religiøse anliggender, var der derved skabt rig lejlighed til at vanskeliggøre og forhindre istandbringelse af rigsdagsbeslutninger.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.