Jörg Haider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jörg Haider i juli 2006

Dr. jur. Jörg Haider (26. januar 1950 i Bad Goisern – 11. oktober 2008 i Köttmannsdorf) var en østrigsk politiker. Han var i perioden 1989-1991 og igen fra 1999 leder af landsregeringen i forbundslandet Kärnten. Haider var parlamentsmedlem for og leder af det tysk-nationale østrigske frihedsparti (FPÖ). I 2005 deltes dette parti i to med Haider som leder af det nye parti BZÖ (Bündnis Zukunft Österreich) indtil juni 2006. I august 2008 valgte BZÖ's landsmøde atter Jörg Haider til partiformand.

Haider voksede op i en tysk-nationalt indstillet familie. Begge forældre havde været medlem af det nationalsocialistiske parti, men blev efter 2. verdenskrig kategoriseret som "mindre belastede".

Haider gjorde sig for første gang bemærket i offentligheden, da han i 1966 vandt en foredragskonkurrence i en gymnastikforening i Innsbruck med et indlæg med titlen Er vi østrigere tyskere?. Den første station på den politiske karriere var, at han i 1971 blev formand for ungdomsafdelingen i det tysk-nationale frihedsparti (FPÖ).

Jörg Haider omkom ved en trafikulykke den 11. oktober 2008.

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Jörg Haider i en valgdebat 2008.

I 1979 blev Haider valgt ind i parlamentet for FPÖ som parlamentets yngste medlem. FPÖ indgik i 1983 regeringskoalition med det socialdemokratiske parti (SPÖ), hvilket førte til et modsætningsforhold mellem FPÖ's liberale og tysk-nationale fløje. I 1986 fik de tysk-nationale overtaget ved valget af Haider til partiformand, hvilket førte til, at SPÖ opsagde regeringssamarbejdet. Ved det følgende parlamentsvalg fordoblede FPÖ sit mandattal i parlamentet.

I 1989 blev Haider med støtte fra det konservative østrigske folkeparti (ÖVP) valgt til leder af landsregeringen i Kärnten. Efter et mistillidsvotum i landdagen fra ÖVP og SPÖ, foranlediget af en udtalelse om, at "de i det 3. rige havde haft en ordentlige beskæftigelsespoltik", måtte Haider i 1991 træde tilbage fra posten.

I 1999 fik FPÖ under Haiders ledelse 42,09% af stemmerne ved landddagsvalget i Kärnten, og Haider kunne på ny overtage posten som leder af landsregeringen. Samme år blev partiet det næststørste i parlamentet, hvor det i 2000 indgik regeringskoalition med ÖVP. Dette førte til reaktioner fra de øvrige EU-lande, der for en tid indstillede de politiske kontakter med Østrig. I februar 2000 trådte Haider overraskende tilbage fra posten som formand som FPÖ, men bestred, at han bøjede sig for det internationale pres. I 2002 kritiserede Haider sit parti for udsættelse af en skattereform og genindtrådte som partiformand. Han trådte dog snart tilbage igen, angiveligt som følge af attentattrusler. Samme år led FPÖ store tab ved parlamentsvalget som følge af de interne stridigheder, men fortsatte som regeringspartner for ÖVP.

I 2004 blev han genvalgt som leder af landsregeringen i Kärnten.

Efter tilbagegang ved kommunalvalg i Oberösterreich i 2005 foreslog Haider gennemgribende reformer af FPÖ. Dette første til splittelse af partiet. Haider stiftede derpå et nyt parti Bündnis Zukunft Österreich (BZÖ), der overtog pladsen som koalitionspartner i regeringen. BZÖ arbejder for et program mod globalisering, for skattelettelser og for initiativer til støtte for den lille mand. De efterfølgende landdagsvalg i Steiermark, Burgenland og Wien førte ikke til repræsentation i landdagene.

I juni 2006 blev Haider afløst af Peter Westenthaler som formand for BZÖ, der ved nationalrådsvalget den 1. oktober 2006 fik 4,2 pct. af stemmerne (heraf ca. halvdelen i Kärnten) og dermed plads i parlamentet med 8 mandater (8 mindre end før valget). Den 9. august 2008 meddelte BZÖ's partiledelse, at Jörg Haider efter forslag fra Peter Westenthaler atter skulle være partiformand for at styrke BZÖ's position til Nationalrådsvalget den 28. september 2008, hvor Jörg Haider var spidskandidat men han meddelte, at han ikke ville tage sæde i Nationalrådet. På BZÖ's landsmøde i Graz, blev Jörg Haider valgt til partiformand med 661 delegeretstemmer ud af 661 mulige.

Sine tilhængere vandt Haider ofte ved kritik af faktiske eller påståede misforhold i det østrigske samfund. Haider betegnedes ofte som en populist med højreekstreme synspunkter af fremmedfjendtlig, racistisk og antisemitisk karakter. Han gjorde sig bemærket med ringeagtsytringer over for østrigske såvel som internationale personligheder som Lech Wałęsa og Jacques Chirac. Haider gik oprindeligt ind for Østrigs medlemskab af EU, men regnedes senere for EU-skeptiker.

Dødsfald[redigér | redigér wikikode]

Jörg Haider omkom ved en trafikulykke i de tidligere morgentimer lørdag den 11. oktober 2008, da han efter overhaling af en anden bil tilsyneladende mistede herredømmet og kørte af vejen i bydelen Lambichl i den sydlige del af Klagenfurt. Jörg Haider var alene i bilen og kørte langt over hastighedsbegrænsningen.[1] Han efterlod sig kone og to voksne døtre.[2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Han kørte alene i sin tjenestebil, en VW Phaeton, mistede herredømmet over bilen med en hastighed på 142 Km/t hvor der var en hastighedsbegrænsning på 70 Km/t. Han havde desuden en alkoholpromille på 1,8. Han var død på stedet. Jörg Haider kørte alt for hurtigt – dr.dk/Nyheder/Udland
  2. Die Presse.com: Jörg Haider tödlich verunglückt (Tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]