Jødisk kirkegård
| Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, og det er muligvis et problem Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
En jødisk kirkegård (Hebr. בית עלמין "Beth Olamin", el. "det evige hus") fungerer, ligesom andre kirkegårde, som begravelsesplads for de døde. Alle jødiske kirkegårde er den ”til varig benyttelse”.[1]
De tidlige jødiske kirkegårde lå uden for byerne. I begyndelsen blev de døde begravet med hovedet rettet mod Jerusalem, men dette ændredes senere. Gravstenene blev i tiden omkring Haskalah indgraveret på både hebraisk og det regionale sprog. På dette tidspunkt var mange familiegravstene mere ekstravagante end tilsvarende kristne.
Under nazismen blev mange jødiske kirkegårde udslettet.
De største jødiske begravelsespladser i Europa er Den nye jødiske kirkegård i Łódź og Weissensee kirkegården i Berlin.
De ældste jødiske kirkegårde i Danmark er Mosaisk Kirkegård, Møllegade på Nørrebro i København (1693): Mosaisk Begravelsesplads, i Fredericia, og i Nakskov (1710).
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger og referencer
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jødisk kirkegård
| Stub Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |