Jøkelløb

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jøkelløb fra Hubbardgletsjeren i 2002

Jøkelløb ((Islandsk): Jökulhlaup, gletsjerspring) er en pludselig og ofte katastrofal oversvømmelse fra en gletsjer. Årsagen til den type af oversvømmelse sker enten ved at en issø eller en dam der er blevet fyldt med smeltevand pludselig bliver tappet, eller at et vulkanudbrud under en gletsjer smelter store mængder af is, hvilket kan udløse de berygtede jøkelløb med meterhøje mure af fossende vand- og ismasser, der styrter ned over skråninger og ødelægger alt på deres vej.

Indsøen kan også blive dæmmet op til en vold af sten og grus eller andet materiale. I forbindelse med vulkanudbrud under isen vil der ofte smeltes en vis mængde vand som ikke kommer ud, og som dermed resulterer i et jøkelløb som kombinerer begge typer. De opdæmmede damme har flere muligheder for at komme forbi gletsjeren som dæmmer dem op. Store oversvømmelser opstår ofte når en stor dam bliver så tung at den klarer at løfte gletsjeren op fra jorden. Da vil en lille mængde vand løbe ud og smelte en kanal, som mere vand løber gennem, indtil at vandet løber ud på én gang gennem en stor tunnel langs bunden af isen.

Begrebet jøkelløb kommer fra Island, hvor det sydlige Island har haft talrige erfaringer med denne art af naturkatastrofer. Det sidste store jøkelløb skete i 1996 ved den 20 km lange gletsjerelv Skeiðará. Efter i længere tid at have observeret Grímsvötn-søerne under Vatnajökull, kunne den sydlige øst-vest-gående Hringvegur 1, afspærres i tide så ingen mennesker kom til skade. Jøkelløbet nåede en mængde på 45.000 m³ vand pr sekund og rev dele af ringvejen og en bro med sig. Op til 10 meter høje isblokke blev skyllet med og lå efter jøkelløbet på sandplateuet Skeiðarársandur. Ligeledes kendt for sine jøkelløb er den videre mod vest beliggende Mýrdalsjökull.


Se også[redigér | redigér wikikode]