Jørgen Alexander Knudtzon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Jørgen Alexander Knudtzon (9. september 1854 i Trondhjem7. januar 1917 i Kristiania) var en norsk assyriolog og orientalist.

Knudtzon blev student 1872, cand. theol. 1880, fortsatte efter Eksamen sine Studier i semitiske Sprog til 1885, da han med Stipendium rejste til Tyskland, hvor han i to Aar studerede gammeltestamentlig Teologi og Assyrisk, idet han var udset til Prof. Caspari’s Efterfølger ved det teologiske Fakultet. 1889 blev han Dr. phil. for sin Afhandling »Om det saakaldte perfektum og imperfektum i hebraisk« (1889), der ligesom andre Arbejder viste, at han var en skarpsindig Grammatiker og en grundig Kender af semitiske Sprog. Hans Forelæsninger ved Universitetet blev imidlertid befundne at »mangle den teologiske Aand«; han opgav Teologien og kastede sig nu udelukkende over Assyriologi. 1892—93 udgav K. »Assyrische Gebete an den Sonnengott aus der Zeit Asarhaddon’s und Asurbanipal’s«. 1891—93 og paany 1895 opholdt han sig med Stipendier i London, Paris og Berlin væsentlig for at kollationere de i Ægypten ved Tell-el-Amarna fundne Kileskrifttavler, af hvilke K. har udarbejdet en fuldstændig Omskrift og Oversættelse, som udkom med oplysende Anmærkninger i Leipzig 1910—15: »Die El-Amarna Tafeln mit Einleitung und Erläuterungen«, efter at han tidligere havde udgivet fl. meget oplysende Undersøgelser over Tavlerne fra El-Amarna. 1894 bevilgedes der K. af Norges Storting et fast aarligt Stipendium, hvorefter han 1897—98 opholdt sig i Ægypten for at studere de Tavler fra El-Amarna, som endnu fandtes her, ligesom for at anstille Undersøgelser om Fundet. 1907 udnævntes K. til Prof. extr. i semit. Sprog i Kria. Foruden det ovenn. fortrinlige Værk om det store Fund af bab. Tekster fra Ægypten skylder man K. en anden videnskabelig Opdagelse af stor Bet., nemlig Bestemmelsen af det hidtil helt ukendte Sprog, som fandtes anvendt mindst paa een, maaske paa to Tavler fra El-Amarna, som henhørende til den indo-europæiske Sprogklasse (K.: »Die zwei Arsawa-Briefe, die ältesten Urkunden in indogermanischer Sprache«, 1902). Siden den Tid er der ved Udgravninger i Lilleasien (ved Boghaz-Køj) fundet Indskrifter, som synes at maatte henføres til denne Sprogklasse, ell. som i det mindste viser mærkelige Overensstemmelser med indo-europæiske Sprog. De videnskabelige Fortjenester, som K. har indlagt sig, kan næppe sættes højt nok; Prof. Friedrich Delitzsch, en af Assyriologiens ypperste i Tyskland, siger, at K. er et af de med Assyriologiens Fremskridt uadskilleligt forbundne Navne, og at Knudtzon var en af de grundigste og pålideligste granskere på det semitiske område.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.