Jānis Daliņš
| Jānis Daliņš | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
5. november 1904  Valmiera, Letland |
| Død |
11. juni 1978 (73 år) Melbourne, Victoria, Australien |
| Højde |
180 cm |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Atletikudøver, tømrer |
| Deltog i |
sommer-OL 1932, sommer-OL 1936 |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Trestjerneordenen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
| Medaljeoversigt | ||
|---|---|---|
| Mændenes atletik | ||
| Deltager for Letland | ||
| Olympiske Lege | ||
| Sølv | 1932 i Los Angeles | 50 km kapgang |
| EM i atletik | ||
| Guld | 1934 i Torino | 50 km kapgang |
Jānis Daliņš (5. november 1904 i Valmiera i Guvernement Livland – 11. juni 1978 i Melbourne i Australien) var en lettisk atletikudøver som deltog i kapgang.
Jānis Daliņš var den første lette, som vandt en sølvmedalje ved de Olympiske Lege, det gjorde han i 50 km kapgang ved Sommer-OL i 1932. Han blev mester på samme distance ved EM i atletik i 1934 i Torino; i øvrigt ved de første europamesterskaber afholdt nogensinde, og han satte verdensrekorder på adskillige distancer indenfor kapgang. Daliņš' succes gjorde kapgang til én af de mest populære sportsgrene i hans hjemland, og fostrede yderlige to lettiske medaljetagere ved OL: Adalberts Bubenko ved Sommer-OL i 1936 og Aigars Fadejevs ved Sommer-OL i 2000.
Daliņš anses for at være den bedste atletikudøver fra mellemkrigstidens Letland. Sætningen: "Ak, kaut man Daliņa kājas būtu" ("Åh, den som bare havde Daliņš' ben", oprindeligt titlen på en sang fra 1930'erne) er forblevet almindelig kendt i Letland. Daliņš er stadig et velkendt navn i Letland, med Jānis Daliņš Stadion og en vej opkaldt efter sig i Valmiera, som eksisterer den dag i dag.[1]
Under flugten fra den sovjetiske okkupation af Letland i 1940, tog Daliņš sin unge familie (konen Ella, sønnerne Ivars og Jānis, samt datteren Rudite) med til Australien, hvor de ankom om bord på SS Skaugum i august 1949.[2] De blev oprindeligt anbragt i Bonegilla Migrant Reception and Training Centre i det nordøstlige Victoria. Daliņš arbejdede som tømrer i den landlige by Benalla, hvor han opførte mange huse i efterkrigstidens Australien. Efter han havde fuldført sin kontrakt i Benalla flyttede hele familien til Melbourne, hvor han døde i 1978 i an alder af 73 år. Efter Letlands genvundne selvstændighed blev Daliņš genbegravet den 11. juni 1997 på Valmiera Kirkegård i Letland.[1]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Apinis, Pēteris (2006). A Hundred Great Latvians (engelsk). Riga: Nacionālais apgāds. s. 122. ISBN 998426288X. OCLC 238892134.
- ^ "Immigrant Ships Transcriber Guild; SS Skaugum" (engelsk). immigrantships.net. Hentet 22. maj 2010.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Apinis, Pēteris (2006). A Hundred Great Latvians (engelsk). Riga: Nacionālais apgāds. s. 122. ISBN 998426288X. OCLC 238892134.
- Jānis Daliņšs profil på Olympics.com (engelsk)
- Jānis Daliņšs profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Jānis Daliņšs profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Jānis Daliņšs profil på Olympedia (engelsk)
- Jānis Daliņšs profil hos Letlands Olympiske Komité (lettisk)
- Jānis Daliņšs profil hos IAAF (engelsk)
- Jānis Daliņšs profil hos Track and Field Statistik (engelsk)
