J.E. Gnudtzmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
J.E. Gnudtzmann fotograferet af Julie Laurberg

Johannes Emil Gnudtzmann (17. november 183714. april 1922) var en dansk arkitekt og professor, far til Kaj Gnudtzmann.

Gnudtzmann fortsatte Johan Daniel Herholdts kunstneriske indstilling, ikke uden en vis selvstændighed, men tørt. Hans dekorering af murværk med glasursten og fliser skabte en tid mode og bidrog i hvert fald til at trænge stukarkitekturen tilbage. Som praktiker var Gnudtzmann en dygtighed. Hans lette gitterkonstruktioner af træ på Helsingør Skibsværft inspirerede sammen med Herholdts tømmerkonstruktion over Hovedbanegården Martin Nyrop til hans konstruktion af udstillingbygningen i 1888. Han har udgivet en lærebog i husbygning (1888).

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Polyteknisk eksaminand 1855, Sekondløjtnant i Artilleriets Krigsreserve 1862-1864, polyteknisk eksamen som arkitekt 1865 (den eneste, der nogen sinde gik op til denne eksamen), optaget på Kunstakademiet januar 1859, afgang marts 1866, frekventerede juni 1866 dekorationsklasse. Medarbejder hos Christian Hansen og Johan Daniel Herholdt, for denne sidste som konduktør ved Nationalbanken.

Stipendier[redigér | redigér wikikode]

  • Kunstakademiets stipendium 1871

Udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Embeder og hverv[redigér | redigér wikikode]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Sankt Pauls Kirke
Landbohøjskolen

Skriftlige arbejder[redigér | redigér wikikode]

  • Lærebog i Husbygning, 1888.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

J.E. GnudtzmannKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon