J.E. Gnudtzmann

J.E. Gnudtzmann
J.E. Gnudtzmann
Personlig information
Født	17. november 1837 ; København, Danmark
Død	14. april 1922 (84 år) ; København, Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Danmarks Tekniske Universitet,; Det Kongelige Danske Kunstakademi
Beskæftigelse	Arkitekt
Arbejdsgiver	Danmarks Tekniske Universitet
Kendte værker	Sankt Pauls Kirke
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Johannes Emil Gnudtzmann (17. november 1837 – 14. april 1922) var en dansk arkitekt og professor, far til Kaj Gnudtzmann.

Gnudtzmann fortsatte Johan Daniel Herholdts kunstneriske indstilling, ikke uden en vis selvstændighed, men tørt. Hans dekorering af murværk med glasursten og fliser skabte en tid mode og bidrog i hvert fald til at trænge stukarkitekturen tilbage. Som praktiker var Gnudtzmann en dygtighed. Hans lette gitterkonstruktioner af træ på Helsingør Skibsværft inspirerede sammen med Herholdts tømmerkonstruktion over Hovedbanegården Martin Nyrop til hans konstruktion af udstillingbygningen i 1888. Han har udgivet en lærebog i husbygning (1888).

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Polyteknisk eksaminand 1855, Sekondløjtnant i Artilleriets Krigsreserve 1862-1864, polyteknisk eksamen som arkitekt 1865 (den eneste, der nogen sinde gik op til denne eksamen), optaget på Kunstakademiet januar 1859, afgang marts 1866, frekventerede juni 1866 dekorationsklasse. Medarbejder hos Christian Hansen og Johan Daniel Herholdt, for denne sidste som konduktør ved Nationalbanken.

Stipendier[redigér | rediger kildetekst]

Kunstakademiets stipendium 1871

Udstillinger[redigér | rediger kildetekst]

Charlottenborg 1869-1872
Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872
Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Rådhusudstillingen 1901

Udmærkelser[redigér | rediger kildetekst]

Ridder af Dannebrog 1889
Titulær professor 1909

Embeder og hverv[redigér | rediger kildetekst]

Assistent hos Herholdt i husbygning på Polyteknisk Læreanstalt, docent efter samme 1876-1909
Medlem af bestyrelsen i Teknisk Forening 1877-1907 samt af foreningens Tidsskriftudvalg
Medlem af Københavns Bygningskommission 1885-1889
Medlem af Det særlige Kirkesyn 1887-1906
Medlem af Kontrolkomiteen for Kunstmuseer 1889-1897
Medlem af Bestyrelsen for Statsprøveanstalten 1896-1908

Værker[redigér | rediger kildetekst]

Sankt Pauls Kirke, Adelgade, København (1872-77, 2. præmie 1869)
Ombygning af Vor Frue Kirke, Aalborg (1877-78)
Beboelsesbygning, Colbjørnsensgade 3, København (1880)
Øster Hassing Kirke (1880)
Absalonsgade 3, København (1880)
Bygninger til Helsingør Skibsværft (1880'erne)
Pakhus, Fredericiagade, København (1882)
Vesterbrogade 38, København (1882)
Hotel Korsør, Korsør (1882)
Kommuneskole i Korsør (1883)
Sparekasse med dommerkontor, Korsør (1884-85)
Skolebygning, Lundegade, Helsingør (1885-86, 1898, 1901)
Marie Kruses Skole, Frederiksberg Allé 16, Frederiksberg (1886)^[1]
Handelsgartner Christian Frederik Hintzes villa, Vesterbrogade 148, København (1887, vinduer ændret)
Direktørbolig for Aluminia, Smallegade 47, Frederiksberg (1889)
Genopførelse af hovedbygning til Jonstrup Seminarium (efter brand 1889)
Ombygning, bl.a. forlængelse af hovedbygning til Landbohøjskolen, Bülowsvej, Frederiksberg (1892-95)
Kontor-, vagtstue- og anatomibygning, Landbohøjskolen (fra 1892)
Vejle Latinskole (1893-94)
Helsingør Latin- og Realskole, Kongevejen (1897)
Fattiggård og økonomibygning ved Øresundshospitalet, Helsingør (1900)
Teknisk Skole i Helsingør (1901)
Tilbygning til Polyteknisk Læreanstalt, Øster Farimagsgade, København (1904-06)
Epidemihus ved Øresundshospitalet, Helsingør (1906)
Helsingør Tinghus, Slagtetorvet (1907)