Jacob Brockenhuus (1521-1577)

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Ridder af Elefantordenen 1559

Jacob Brockenhuus (7. april 1521 på Saltø Slot - 17. oktober 1577) var en dansk adelsmand, den tredje ældste søn af Mikkel Brockenhuus.

I sin Ungdom tjente han som Hofsinde og var 1546 Kongens Mundskjænk, men forlod Aaret efter Hoftjenesten for at gifte sig og sætte Bo paa Damsbo i Fyn, som Faderen havde afstaaet til ham. Hans Hustru, Susanne Eilersdatter Bølle, var Enke efter Claus Eriksen Ravensberg og tilførte ham ikke blot sin Fædrenegaard Nakkebølle, men ogsaa et Par pantelen: Marup i Sjælland, Thoreby Birk paa Laaland m. m., som hun besad efter sin første Husbond. 1548 forlenedes han derefter med Roskildegaard, som han 1552 ombyttede med Aalborghus, hvorfra han 1555 forflyttedes til Helsingborg, til hvilket Len det følgende Aar Landskrone blev lagt. Endelig fratraadte han disse Len 1563 for at overtage Møens Len, som han beholdt til 1565. Desuden blev han brugt til forskjellig Hoftjeneste, hvorfor Kongen 1559 havde tiltænkt ham Ridderslaget. 1562 sendtes han tillige med Rigshofmesteren Eiler Hardenberg og Jens Ulfstand som Gesandter til Rusland, og kort efter sin Hjemkomst blev han sendt til Sverige og deltog derefter i Forhandlingerne med det svenske Gesandtskab, som blev opholdt i København. Forinden Krigens Udbrud blev han beskikket til Admiral over en mindre Eskadre, som skulde krydse i Østersøen og saa vidt muligt forhindre Sejladsen til og fra Sverige. Samtidig udsendte Kong Erik XIV en Flaade under Admiral Jacob Bagge for i Rostock at hente Kongens Brud. De to Flaader mødtes under Bornholm 30. Maj 1563, og skjønt Krigen ikke var erklæret, kom det ved et Tilfælde til en Kamp mellem dem. I denne deltog fra dansk Side kun Admiralskibet og 2 andre Skibe, i det de øvrige laa til Ankers under Land, og Resultatet af Kampen kunde derfor kun blive en Sejr for Svenskerne. Efter 4 Timers heltemodigt Forsvar maatte J. B. overgive sig til dem. Fangerne førtes til Stockholm og bleve slæbte gjennem Gaderne i det ilde anbragte Triumftog, som Kong Erik foranstaltede for sin Admiral. J. B. sad nu fangen i 7 Aar, i det han udtrykkelig undtoges fra den almindelige Fangeud løsning 1568; formodentlig var Kong Frederik II til Trods for hans tapre Forsvar misfornøjet med hans Forhold i Slaget, i det han ikke havde holdt sig sin Instrux, der paalagde ham at holde Skibene samlede, efterrettelig. Derimod var han 1566 en Maaned i sit Hjem, i det Svenskerne sendte ham og Gregers Ulfstand til Danmark for at forhandle om Udvexling af Fanger. Først efter den endelige Fredsslutning blev han løsladt. Hans Hustru, som under hans Fangenskab havde opført den endnu bevarede, smukke Hovedbygning paa Nakkebølle, var død kort forinden (28. Juni 1569). Efter sin Hjemkomst levede han stille, først paa Nakkebølle og siden, efter at han 1574 havde overdraget denne Gaard til sin søn Eiler, på Damsbo, hvor han døde.

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.