Jacques Ibert

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jacques Ibert

Personlig information
Født Jacques François Antoine Marie Ibert Rediger på Wikidata
15. august 1890 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 5. februar 1962 (71 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Gravsted Cimetière de Passy Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Conservatoire de Paris Rediger på Wikidata
Elev af Nadia Boulanger, Paul Vidal, Émile Pessard, André Gedalge Rediger på Wikidata
Medlem af Académie des beaux-arts (1956-1962) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filmmusikkomponist, musikolog, dirigent, komponist Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Réunion des théâtres lyriques nationaux (1955-1956) Rediger på Wikidata
Kendte værker Angélique, Havnestæder Rediger på Wikidata
Genre Opera Rediger på Wikidata
Bevægelse Klassisk musik Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen,
Prix de Rome (1919) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Jacques Iberts hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Jacques Ibert

Jacques François Antoine Ibert (født 15. august 1890, død 5. februar 1962 i Paris) var en fransk komponist.

Fem stykker for trio, 2. sats (andantino)

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Ibert var elev af Paul Vidal på konservatoriet i Paris. Han vandt en Prix de Rome i 1919 for sin kantate, Le poète et la fée. Fra 1937 var han direktør for det franske akademi i Rom og fra 1955 til 1957 var han chef for Opéra-Comique i Paris.

Iberts musik er ret "let", ofte vittigt og fantasifuldt orkestreret med gode melodier. Selvom han ikke tilhørte gruppen, Les Six, er hans musik i nogen grad i samme stil som dennes. Hans bedst kendte værk er nok orkesterværket Divertissement (1930), som er baseret på den musik, han skrev til Eugène Labiches skuespil, Un chapeau de paille d'Italie (En italiensk ståhat). I løbet af værket er der komiske citater fra mange værker, herunder Mendelssohns Bryllupsmarch. Blandt Iberts andre værker kan Havnestæder (Escales) (1924) for orkester, 2 symfonier, et symfonisk digt, La Ballade de la geôle de Reading efter Oscar Wildes digt (omarbejdet og opført som ballet i 1947), hans koncert for fløjte og en Concertino da Camera for saxofon og Le petit âne blanc for klaver nævnes. Han skrev en række operaer og en operette, Les Petites Cardinaux, nogle sammen med Arthur Honegger. Han skabte også filmmusik, blandt andet til Orson Welles' version af Macbeth (1948).

Værkliste[redigér | rediger kildetekst]

Orkesterværker[redigér | rediger kildetekst]

  • "Marine Symfoni" (nr. 1) (1931) - for orkester
  • Symfoni nr. 2 "Bostoniana" (en sats -ufuldendt) (1955-1961) - for orkester
  • "Symfonisk suite" (1930) - for orkester
  • "Escales" (Havnestæder) (1924) - for orkester
  • Divertissement (Underholdning) (1930) - for orkester
  • "Bacchanal" (1956) - for orkester

Koncerter[redigér | rediger kildetekst]

Operaer[redigér | rediger kildetekst]

  • Persée et Andromède (1929)
  • Angélique (1927)
  • Le Roi d'Yvetot (1930)
  • Gonzague (1931)
  • L'Aiglon (1. og 5. akt, resten af Arthur Honegger, 1937)
  • Les Petites Cardinal (operette med Arthur Honegger, 1938)
  • Barbe-bleue, (1943)

Filmmusik[redigér | rediger kildetekst]

  • Invitation to the Dance (1956)
  • Macbeth (1948)
  • Panique (1946)
  • Feu Mathias Pascal (1937)
  • Golgotha (1935)
  • Maternite (1934)
  • Les Cinq Gentlemen Maudits (1933)
  • Don Quixote (1933)
  • Un Chapeau de Paille d'Italie (1927)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]