Jahn-Teller-effekten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Jahn-Teller effekten)
Gå til: navigation, søg

Jahn-Teller-effekten, også kaldet Jahn-Teller-forvrængningen, eller Jahn-Teller-teorien, beskriver den geometriske forvrænginge af uliniære molekyler i visse situationer. Denne elektroniske effekt er opkalt efter Hermann Arthur Jahn og Edward Teller, som ved at bruge gruppeteori, beviste at uliniære degenererede molekyler ikke kunne være stabile. [1] Overordnet fastslår teorien, at enhvert uliniært molekyle med en degenereret elektronisk grundtilstand vil gennemgå en geometrisk forvrængning som fjerner dets degeneration, fordi forvrængning sænker den totale energi i komplekset.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Stability of Polyatomic Molecules in Degenerate Electronic States. I. Orbital Degeneracy, H. Jahn og E. Teller, Proceedings of the Royal Society. Series A, Mathematical and Physical Sciences (1934-1990), 15. juli 1937, p. 220-235


Uorganisk kemi Stub
Denne artikel om uorganisk kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.