Jamna-kulturen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Formodede udbredelse af Jamna-kulturen ca. 3.200-2.300 f.v.t.
Jamna-kulturen i det 4. årtusind f.v.t. i Europa.

Jamna-kulturen (russisk: Ямная культура,/ukrainsk: Ямна культура fra russisk/ukrainsk яма, grube, derfor også benævnt som Grubegravskulturen eller Okkergravskulturen) er en kultur fra sen kobberalder og tidlig bronzealder, der var udbredt i området mellem floderne Bug i Ukraine og Dnestr i Rumænien på den Pontisk-Kaspiske slette i perioden mellem 3.500 og 2.200 f.v.t. Kulturen var overvejende nomadisk, men i nærheden af floder og nogle få befæstede landsbyer forekom der agerbrug.[1]

Karaktertræk[redigér | redigér wikikode]

Jamna-kulturen bliver i særdeleshed karakteriseret ved en særlig begravelsesskik, hvor de døde blev lagt i grubegrave, der blev dækket af en gravhøj (kaldet kurgan). Liget blev i reglen dækket med okker og lagt med bøjede knæ. I flere grave er der blevet fundet gravgaver i højene, ofte i forbindelse med senere gravlægninger. Gravene kunne også indeholde rester af offerdyr, fx køer, grise, få, geder eller heste. Dette er et af de karakteristika, der gør den kultur til et en af de oftest nævnte kandidater til præ-indoeuropæerne.[2].

De ældste kendte eksempler i Østeuropa på en vogn eller kærre med hjul er blevet fundet i gravhøjen Storosjova mohyla i Dnipropetrovsk, Ukraine. Udgraveren A.I. Trenosjkin har knyttet den til Jamna-kulturen.[Kilde mangler]

Den nyligt opdagede grav i Luhansk er blevet fundet i forbindelse med høje (ofte kaldet Ukrainske pyramider) der er blevet karakteriseret som templer eller helligdomme, hvor mennesker muligvis blev ofret, og derpå begravet i nævnte grave.[Kilde mangler]

Spredning og identifikation[redigér | redigér wikikode]

I den litauiske arkæolog Marija GimbutasKurgan-hypotese er Jamna-kulturen blevet identificeret med de sene præ-indoeuropæere, og hun gjorde den dermed sammen med den foregående Sredny Stog-kultur til den mest sandsynlige kandidat til de indoeuropæiske sprogs oprindelsessted (Urheimat), dvs. området hvor de folkeslag, der oprindeligt talte proto-indoeuropæisk boede, inden sproget spredte sig ud over det nuværende indoeuropæiske sprogområde. Denne forbindelse bygger især på sammenligninger mellem arkæologisk materiale og lingvistiske studier.[3] Mod vest grænsede kulturen op til katakombe-kulturen og mod øst til Poltavka-kulturen og Srubna-kulturen.

Jamna-kulturens udgangspunkt er usikkert, men der er blevet antaget, at den har udviklet sig fra Khvalynsk-kulturen ved Volga og Sredny Stog-kulturen ved Dnjepr. Pavel Dolukhanov mener i imidlertid, at Jamna-kulturens opståen repræsenterer en social udvikling hos en række forskellige lokale bronzealderkulturer; dvs. at udviklingen er udtryk for social stratifikation og etableringen af nye nomadiske høvdingedømmer. Dette øgede kontakten mellem de indtil da meget forskelligartede grupper, hvilket medførte en homogenisering af disse.[4]

Artefakter[redigér | redigér wikikode]

Fra samlingerne på Eremitagemuseet i Sankt Petersborg
Yamna02.jpg
Yamna03.jpg
Yamna04.jpg
Yamna05.jpg

References[redigér | redigér wikikode]

  1. J. P. Mallory, "Yamna Culture", Encyclopedia of Indo-European Culture, Fitzroy Dearborn, 1997.
  2. Fortson, Benjamin W.: Indo-European Language and Culture: An Introduction, Blackwell Publishing, 2004. s. 43. Citat (oversat): Jamna-kulturen passer unægtelig til kendetegnene for den sene præ-indoeuropæiske kultur.
  3. David W. Anthony, The Horse, The Wheel and Language: How Bronze-Age Riders from the Eurasian Steppes Shaped the Modern World (2007).
  4. Pavel M. Dolukhanov. The Early Slavs. Eastern Europe from the Initial Settlement to the Kievan Rus. Longman, 1996. Page 94

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: