Jan-Carl Raspe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Jan-Carl Raspe (24. juli 1944 i Seefeld in Tirol18. oktober 1977 i Stuttgart) var en tysk terrorist og venstreekstremist, medlem af Rote Arme Fraktion.

Raspe voksede op i Østtyskland, men opholdt sig i Vestberlin da Berlinmuren blev bygget i 1961, og han blev i Vestberlin hvor han boede hos sin onkel og tante.

Raspe var med til at oprette kollektivet Kommune II i 1967 og blev en del af Rote Arme Fraktion i 1970. Raspe deltog i 1970 – 1972 i en række bombeangreb mod tyske industrianlæg og amerikanske militærbaser.

1. juli 1972 blev Raspe, Andreas Baader og Holger Meins opdaget af politiet i Frankfurt, hvor de tre blev arresteret efter en længere skudveksling. Raspe blev efter én af de længste og dyreste retssager i Tysklands historie 28. april 1977 idømt livsvarigt fængsel for bl.a. mord og dannelse af en terrorgruppe.

Raspe begik i lighed med Baader og Gudrun Ensslin selvmord i Stammheim-fængslet i Stuttgart 18. oktober 1977, ved afslutningen af en operation kendt som det tyske efterår. Ifølge en konspirationsteori på den tyske venstrefløj var der tale om mord begået af staten.

Eksterne adresser[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]