Jan Sonnergaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jan Sonnergaard
Jan Sonnergaard (2014).
Personlig information
Født 15. august 1963
København
Død 18. november 2016 (53 år)
Beograd
Nationalitet Danmark
Uddannelse og virke
Kendte værker Radiator
Genre romaner/noveller

Jan Sonnergaard (født 15. august 1963 i Storkøbenhavn,[1] død 18. november 2016 i Beograd[2]) var en dansk forfatter, dramatiker, kronikør og debattør.[3]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Sonnergaard voksede op i Virum.[4] Han var uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet.[4]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Sonnergaard debuterede i 1990 med novellen "Imitation af Lacoste", der udkom i antologien "Begyndelser 1990".[5] Senere bidrog han med noveller til tidsskriftet Ildfisken.[6] I 1997 udkom hans første bog, novellesamlingen Radiator, der blev udgivet af Gyldendal. Andet bind i hans novelletrilogi Sidste søndag i oktober udkom i 2001, og tredje bind Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen udkom i 2003. I 2006 debuterede han som dramatiker med stykket Liv og død på Café Olfert Fischer der blev sat op på Kaleidoskop af Thomas Bendixen. I 2009 udkom hans første roman, kollektivromanen Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom, der er fortalt som en nedtælling til den nukleare dommedag.[7] Frysende våde vejbaner (2015) er en sort roman om forliste drømme og forventninger.

Tematisk beskæftigede Sonnergaard sig primært med en kritik af tilværelsens meningsløshed og monotoni i 1990'ernes Danmark. Han skrev i et meget direkte og ofte provokerende sprog, der beretter levende om både vold, druk og erotik.

I 2009 udkom hans første roman, Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom. Den handler om, hvordan Den Kolde Krigs atomtrussel blev en ubevidst motivation for manges livsstil i 1980'erne og fik yuppier og punkere til at leve hver dag, som var det den sidste[8].

Sonnergaard var, da han døde, i Beograd for at promovere sine bøger.[2] Han døde af et hjertestop.[9]

Udgivelser[redigér | rediger kildetekst]

Titel Genre År Forlag ISBN
Radiator Noveller 1997 Gyldendal ISBN 87-00-29066-1
Sidste søndag i oktober Noveller 2000 Gyldendal ISBN 87-00-47302-2
Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen Noveller 2003 Gyldendal ISBN 87-02-01673-7
Liv og død på Café Olfert Fischer Drama 2006 Drama ISBN 87-7865-638-9
Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom Roman 2009 Gyldendal ISBN 9788702076745
Gamle historier: 1990-2008 Noveller 2009 Gyldendal ISBN 9788702072358
Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer:
Paris, Rom, Tbilisi, Prag, Saint-Nazaire, Berlin, Amager
Essays 2013 Gyldendal ISBN 9788702145304
Frysende våde vejbaner Roman 2015 Gyldendal ISBN 9788702172270

Priser[redigér | rediger kildetekst]

  • 1997 - Harald Kidde Prisen
  • 2000 - LO's kulturpris[10]
  • 2007 - Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat
  • 2010 - Jytte Borberg Prisen[5] for romanen Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom.[7]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Smith, Rikke (21. november 2016). "Jan Sonnergaard er død". Københavns Bibiliteker. Hentet 22. november 2016.
  2. ^ a b Forfatteren Jan Sonnergaard er død, Politiken 21/11 2016 (hentet 21/11 2016)
  3. ^ Peitersen, Nina; Nielsen, Marie Ravn (21. november 2016). "Litteraturprofessor: En af vores tids mest oversete danske forfattere". Danmarks Radio. Hentet 22. november 2016.
  4. ^ a b "Jan Sonnergaard". Gyldendal. Hentet 2016-11-22.
  5. ^ a b "FAKTA: Sonnergaard blev den rå realismes talsmand". Kristeligt Dagblad. 21. november 2016. Hentet 22. november 2016.
  6. ^ "Jan Sonnergaard". Forfatterweb. Hentet 22. november 2016.
  7. ^ a b "Jan Sonnergaard". Hentet 27. november 2016.
  8. ^ "Han blæser hele lortet i luften, [[Fyens Stiftstidende]], 20. oktober 2009". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 21. oktober 2009.
  9. ^ Afdød forfatter: 'De dage, jeg ikke drikker, er de dårlige'. Ekstra Bladet. Hentet 4/11-2019
  10. ^ Ritzau (26. oktober 2000). "Jan Sonnergaard får LOs kulturpris". Berlingske.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]