Janus la Cour
Janus Andreas Bartholin la Cour (5. september 1837 på Timgård ved Ringkøbing – 13. oktober 1909 i Odder) var en dansk landskabsmaler.
Han var søn af gårdejer Otto August la Cour og Ane Cathrine, født Strandbygaard. Janus la Cour begyndte som 7-8-årig at tegne landskaber. Han kom til København 1853 for at besøge Kunstakademiet og uddanne sig til landskabsmaler. Han besøgte Akademiet fra 1854, men det var dog navnlig flittige studier af naturen, der satte ham i stand til allerede ved forårsudstillingen 1855 at kunne fremstille Strandparti ved Helgenæs, som i 1857 efterfulgtes af Strandparti fra Mols, der blev købt af Kunstforeningen. I København kom han via N.L. Høyen i forbindelse med P.C. Skovgaard, som fik stor betydning for hans landskabsopfattelse og måden, hvorpå han opbyggede sine billeder, Janus la Cour boede 1861-84 hos familien Skovgaard. Ved udstillingen 1861 tilkendtes den Neuhausenske pengepræmie ham for Tidlig Sommermorgen ud over en Eng. I 1865-67 var han udenlands med Akademiets rejseunderstøttelse, 1868 og 1870 var han atter borte, begge gange i Italien og Schweiz, hvilke lande han senere flere gange har besøgt på mindre rejser. Allerede fra 1866 vidner udstillingerne om den kærlighed, hvormed han havde levet sig ind i den fremmede natur uden dog derfor at have tabt sin sympati for hjemmets egne. Medens Aften ved Nemisøen tilkendtes udstillingsmedaljen i 1871, og Forårsmorgen i Roms Kampagne samme år købtes til Den Kongelige Malerisamling, havde allerede 1863 I Udkanten af en Egeskov, en tidlig Forårsdag og senere Taaget Efteraarsmorgen i Udkanten af en Birkeskov (1877) og Regnfuld Sommerdag ved Kalø Vig, alle karakteristiske vidnesbyrd om hans opfattelse af hjemmets natur, fundet vej til samme samling. Museet i Århus købte i 1878 Parti ved den flade Strand, Bygevejr. Navnene på disse få billeder minder om hovedtrækkene i hans kunst. Janus la Cour var meget hengiven overfor P. C. Skovgaards kunst og tilegnede sig dennes evne til at gøre sig rede for landskabets formation og dennes følelse for væksterne, ikke alene for dets særpræg i form og farve, men for selve dets liv, dets vækst, er det ganske andre motiver i luft og stemning, andre landskabsformer, hans øje helst dvæler ved. Om han end i Syden med klart blik for ejendommeligheden har gengivet bjergomkransede søer eller sommersolskinnets pragt, søger han jævnligere både i syd og nord til den flade kyst ved strand eller sø og foretrækker gråvejrsstemninger, skyet luft, tåge eller regnvejr, i det hele alvorlige, næsten tungsindige stemninger frem for det lyse. Han har i hovedindtrykket en dyb, natursand forståelse af disse stemninger og det skær, de kaster over de store, vidtstrakte egne, hvorover den alvorlige luft som oftest hvælver sig. – I 1872 blev han medlem af Akademiet, 1888 fik han titel af professor og 1892 Ridder af Dannebrog. La Cour var ugift og levede siden 1884 i Langballe syd for Århus.
Eksterne links [redigér]
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, 4. bind, side 91, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
- Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon
- Født i 1837
- Døde i 1909
- Malere fra Danmark
- Landskabsmalere
- Danskere i 1800-tallet
- Riddere af Dannebrog
- Slægten la Cour
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Modtagere af Thorvaldsen Medaillen
- Titulære professorer fra Danmark
- Modtagere af De Neuhausenske Præmier
