Jarl (titel)
Denne artikel omhandler en adelig titel. Opslagsordet har også en anden betydning, se Jarl.
En jarl var oprindeligt en fri storbonde med en regional magtposition, men senere blev det en titel på den højeste kongelige embedsmand, der styrede en landsdel eller et helt land, næsten som en vicekonge. Begrebet stammer fra det urnordiske begreb erilar, som betegner en fribåren mand. Indskriften på nogle runesten antyder, at jarlen kan have haft visse religiøse beføjelser.
Titlen forsvandt fra Norden i 1200-tallet, men er formodentlig forløberen for hertugtitlen. Den er bevaret i den britiske adelstitel earl. Den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard skiftede titlen til hertug og blev den første danske hertug. Han lagde grundstenen til Hertugdømmet Slesvig.
Se også
Eksterne henvisninger
- Jarl i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922)