Jarl af Pembroke

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Jarl af Pembroke er en engelsk titel, der siden 16. århundrede har været i familien Herberts besiddelse, men før den tid har tilhørt flere forskellige slægter.

Den første Jarl af Pembroke var Gilbert de Clare (1138), gennem hvis Sønnedatter Familiens Godser gik over til hendes Ægtefælle, William Marshal, en af de ædleste, forstandigste og kraftigste af hin Tids eng. Riddere. 1199 udnævnte Kong Johan (uden Land) ham til Jarl af P., senere ogsaa til arvelig Rigsmarskal, og denne Konge fik i ham en udmærket Støtte i sine Krige mod Frankrig og ved de mange Underhandlinger, der foranledigedes af de evindelige Stridigheder med de misfornøjede Biaroner og Prælater. Efter Johan’s Død (19. Oktbr 1216) bragte han som Rigsforstander og Formynder for den 9-aarige Tronarving (Henrik III) Ro og Orden til’ Veje indadtil og udadtil, og den Kraft, Besindighed og Klogskab, hvormed han førte sit Fædreland ud af en højst farlig Krise, har med Rette sikret ham et berømmeligt Eftermæle i Englands Historie. For at hindre den fr. Prins Ludvig (Ludvig VIII), der gjorde Fordring paa den eng. Krone og stod i Begreb med at gøre Landgang i England, i at naa sit Maal, lod han straks Henrik III krone (28. Oktbr 1216), sammenkaldte Baroner og Prælater til et Møde i Bristol (12. Novbr s. A.), hvor Magna Charta stadfæstedes, og slog det flg. Aar Franskmændene og deres eng. Tilhængere ved Lincoln (20. Maj), hvorefter Frankrig maatte slutte Fred i Lambeth (nu en Del af London) 11. Septbr s. A. Desværre for England døde den højtfor-tjente Jarl allerede 17. Maj 1219, og da ingen af hans Sønner efterlod sig Arvinger, overdrog Henrik III efter den sidstes Død (1245) det ledige Len til sin Halvbroder Guillaume de Valence. Han efterfulgtes af sin Søn Ayraer (Almerik), der udmærkede sig i Kampen mod Skotterne og i Slaget ved Banockburn (1314) reddede Edvard II’s Liv. Efter at han 1323 var død uden Arvinger, stod Lenet ledigt indtil 1339, da Edvard III udnævnte Lawrence of Hastings, en Baron, der paa Kvindesiden var beslægtet med Aymer, til Jarl af P. Han døde allerede 1348, hvorpaa hans Søn John, der var født efter Faderens Død, arvede Jarleværdigheden. I en meget ung Alder anførte han under den sorte Prins en eng. Hærafdeling i Krigen mod Frankrig, blev Statholder i Guienne (1370), men tabte 1372 ved La Rochelle et Søslag mod en forenet fransk-kasti-liansk Flaade. 1375 døde han, kun 27 Aar gl, og efterfulgtes som Jarl af P. af sin Søn John, der ligeledes døde ung, idet han 1391 kom af Dage ved en Turnering i Woodstock. Atter inddroges Lenet under Kronen, fra hvilken det gik over til to af Henrik IV’s Sønner, Hertug Johan af Bedford (d. 1435) og Hertug Humphrey af Glouchester (d. 1447), hvorefter det tilfaldt William de la Pole, Marki, senere Hertug af Suffolk, en Yndling af Margrete af Anjou, Henrik VI’s Dronning. Efter de le Pole’s Mord’ (1450) udnævnte Henrik VI sin Halvbroder Jasper Tudor, en Søn af Kongens Moder, Katharina af Frankrig, i hendes andet Ægteskab med Owen Tudor, til Jarl af P. Denne mistede som Tilhænger af Huset Lancaster efter Slaget ved Towton (1461) sit Len, som han efter Richard III’s Fald ved Bos-worth (1485) fik tilbagegivet af sin Brodersøn Henrik VII, der desuden gjorde ham til Hertug af Bedford og Rigsmarskal samt Vicekonge i Irland. Efter at Jasper Tudor var død barnløs 1495, bortfaldt Titlen og fremkom først igen 1551 (Henrik VIII’s anden Dronning Anna Boleyn fik 1532 Titel af Markise af P.), da Edvard VI udnævnte Sir William Herbert, hvis Familie Jarleværdigheden P. havde tilhørt under Edvard IV og Richard III, til Jarl af P. Denne Mand, der havde indtaget en anselig Stilling ved Henrik VIII’s Hof p. Gr. a. sit Ægteskab med Anna Parr, en Søster til Katha-rine Parr, var en af Edvard VI’s Formyndere og bevarede sin Indflydelse under Dronning Marie. Han førte den eng. Hær, der skulle hjælpe Filip II i hans Angreb paa Frankrig. Som mistænkt for at have antaget sig Marie Stuart’s Sag maatte han forlade England 1569. Bl. de flg. Indehavere af Titlen, der endnu er i Familien Herbert’s Besiddelse, fremhæves William H., 3. Jarl af P. (1580-1630), en fremtrædende Skikkelse ved Jakob Fs Hof, og hans Broder Philip Herbert, 4. Jarl af P. (1584—1650), i længere Tid Jakob Fs Yndling, endelig Thomas Herbert, 8. Jarl af P. (1656—1733), der var en anset og indflydelsesrig Statsmand i Vilhelm III’s og Georg I’s Tid. Et andet bekendt Medlem af Familien er lord Sidney Herbert.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.