Jean-Baptiste-Siméon Chardin

Selvportræt, 1771, pastel, Louvre, Paris.

Still Life with Glass Flask and Fruit, ca.1750 (læg mærke til reflektionerne i glas og sølv)

Jean-Baptiste-Siméon Chardin (1699 - 1779), også kendt som Jean Siméon Chardin, var en fransk genre- og stillelivsmaler fra Paris. Han var elev af Pierre-Jacques Cazes, kom derefter i Noël Coypels atelier, hvor han var sin lærer behjælpelig med udførelsen af forskellige bisager i dennes malerier, og hvor hans sans for disse småtings maleriske behandling blev vakt. Han vandt da også sine første laurbær som stillebensmaler og blev 1728 optaget i akademiet som maler af blomster, frugter og stilleben, efter at han havde udstillet en række fortrinlige malede billeder, hvis farvevirkning og skuffende natursandhed imponerede akademikerne. Udmærkede prøver på denne ejendommelige side af Chardins kunst findes i talrig mængde i Louvre, endvidere i Angers, Cherbourg mange flere steder. Chardins kunsthistoriske betydning ligger dog især i hans virksomhed som genremaler, folkelivsskildrer; hans rige produktion på dette område er som en fredelig hyggelig plet midt i tidens galante maleri; i stedet for rokokomaleriets elskovshandeler etc. fremstiller han borgerlige familieinteriører, i hvis rene, sunde luft livet glider hen under arbejde, bøn og huslig syslen: den tækkelige tjenestepige er optaget i sit luftige køkken, moderen hjælper børnene med påklædningen eller med lektier osv. – alt i en enkelt naiv fremstillingsvis, fri for Jean-Baptiste Greuzes sødlighed, og med en farvekunst, der var langt forud for samtidens. Chardins ærbart-borgerlige kunst, der en tid gjorde betydelig lykke, hvad de mange gengivelser i kobberstik vidner om, fejedes bort af Davids klassicisme for først i nyere tid at drages op af sin ufortjente halve glemsel. Til Chardins kendteste værker hører Bordbønnen, Den arbejdsomme Moder, Korthuset, Olieflasken (i Louvre, der ejer ca. 30 af hans værker) og Damen, der vil forsegle Brevet (Kaiser-Friedrich-Museum i Berlin); Stockholms Nationalmuseum, har en halv snes billeder.

Ældre litteratur angivet i Salmonsens Konversationsleksikon

• Monografi af Brødrene de Goncourt, 1864
• Normand, Paris, 1902
• G. Schefer, Paris, 1904
• Pilon, Paris, 1907
• Dayot og Vaillat, L’æuvre de Chardin et Fragonard, Paris, 1907

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.