Jean-Baptiste Regnault

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jean-Baptiste Regnault, selvportræt

Jean-Baptiste Regnault (9. oktober 1754 i Paris12. november 1829 sammesteds) var en fransk historiemaler.

I sin barndom havde han været i Amerika; han studerede maleri i Paris (vandt 1776 Rom-prisen med »Alexander og Diogenes«) og i Rom, hvor han påvirkedes af Carracciernes unst; han blev 1785 Akademiprofessor ., adledes 1819.

Regnault malede især mytologiske arbejder, ofte graciøse i linjerne, men kølige og tomme. I kunsten en overgangsskikkelse viste han ved egne værker og ved lærervirksomhed så småt hen imod antikken som forbillede. Det lykkedes ham til dels at hævde sig i publikums gunst ved siden af Jacques-Louis David, fra hvem hans senere arbejder også viser nogen påvirkning.

Kendte arbejder: »Perseus befrier Andromache«, »Achilleus og Cheiron« (Louvre), »De tre Gratier« (Louvre), »Nedtagelsen fra Korset« (1789, Louvre), »Jerôme Bonaparte’s Bryllup« etc. Mange billeder i franske provinsmuseer.

Kilder[redigér | redigér wikikode]