Jean-Jacques Bourassé

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Jean-Jacques Bourassé (22. december 1813 i Sainte-Maure (Indre-et-Loire) – 4. oktober 1872 i Tours) var en fransk præst, arkæolog og historiker.

I 1835 underviste han i naturvidenskab ved forbedredelsesseminariet i Tours, hvor han også afholdt et kursus i arkæolgi. På grund af hans studier i den relativt nye videnskab som arkæologi, var på daværende tidspunkt, bliver han karakteriseret som en fransk pioner indenfor kristen arkæologi. I 1884 blev han professor i dogmatisk teologi ved le grand séminaire. Et embede han bestred i 6 år, hvorefter han trak sig tilbage, for at hellige sig sine arkæologiske studier.

Bourassé skrev flere bøger hvoraf de kendteste er:

  • Archéologie Chrétienne (1841)
  • Les Cathédrales de France (1843)
  • Les plus belles églises du monde (1857)
  • Les plus belles cathédrales de France (1861)
  • Recherches hist. et archéol. sur les églises romaines en Touraine (1869)

Kilder[redigér | redigér wikikode]