Jean-Paul Sartre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. apr. 2015, 23:51 af Dawikibot (diskussion | bidrag) Dawikibot (diskussion | bidrag) (Datomaerker kilde mangler-skabeloner)

Skabelon:Infoboks filosof

Jean-Paul Charles Aymard Sartre (21. juni 190515. april 1980) var en fransk eksistentialist, eksistentiel fænomenolog og forfatter.

Liv og forfatterskab

Sartre er sandsynligvis den bedst kendte eksponent for eksistentialismen, men også grundlægger af den eksistentielle fænomenologi sammen med Merleau-Ponty og Heidegger. Han var både filosof og succesfuld forfatter af romaner og skuespil. De eksistentielle temaer blev ofte udforsket i hans fiktionsværker og i værker af Simone de Beauvoir, hans livslange ledsager.

Han skrev blandt andet Terningerne er kastet, Kvalme (La nausée), Muren, Eksistentialisme er humanisme og romanserien Frihedens veje bestående af Ensom blandt mennesker, Galgenfrist, Med døden i hjertet og Historien om Brunet. Af hans fiktionsværker gav La nausée (1938) sikkert det bedste indblik i hans filosofiske tænkning. Én af Sartres hovedidéer var, at mennesket er dømt til at være fri. "Dømt fordi han ikke har skabt sig selv – men er ikke desto mindre fri. Fordi han nu engang er hvirvlet ind i verden, er han ansvarlig for alt, hvad han gør". "Mennesket er den eneste forfatter til sin egen opførsel". "Mennesket har ikke en given menneskelig natur, men må skabe sin egen. Mennesket er ikke andet, end hvad han skaber sig selv til".

I sine senere værker forsøgte Sartre at kombinere individualismen med en slags marxisme. Sartre forklarede i sin selvbiografi, at hans forfatterskab i høj grad var et resultat af den afvisning, han var ude for som barn. Indtil 1945 underviste han på forskellige skoler. Herefter brugte han sit liv på at skrive og redigerede i mange år Les Temps Modernes.

I 1939, da Frankrig og Storbritannien efter Hitlers angreb på Polen erklærede Tyskland krig, blev Sartre indkaldt til militærtjeneste. Han kom til hærens vejrtjeneste, hvor hans arbejdsopgaver tillod ham rigeligt med tid til at skrive. Han skrev op mod 12 timer dagligt igennem 9 måneder. Det at skrive var en måde at slippe for at være sammen med de andre soldater på, og en måde at tackle hærens hierarki, som han ikke var vild med. Et udvalgt af hans mere end 2.000 siders dagbogsnotater blev senere udgivet som "Les carnets de la drôle de guerre" (= Dagbogsnotater fra den mærkværdige krigstilstand).

Sartres tid som 'forfatter i uniform' sluttede brat, da tyske tropper den 10. maj 1940 invaderede Holland, Belgien og Luxembourg og rykkede videre herfra ind i Frankrig. Den 'mærkværdige krigstilstand' blev nu afløst af reelle krigshandlinger. Sartre blev den 21. juni 1940 taget til fange af tyskerne og ført til en krigsfangelejr med 25.000 andre fanger i Tyskland. Krigsfangetilværelsen mærkede ham for livet. Her oplevede han sammenholdet og solidariteten blandt mennesker anbragt i en ekstrem situation. Han fortsatte med at skrive, men deltog nu også aktivt i lejrlivet, bl.a. ved at skrive og få opført et teaterstykke juleaftensdag. Sartre blev løsladt og vendte tilbage til Frankrig fra tysk krigsfangeskab i marts 1941.

Tiden som krigsfange betød en drejning bort fra den individualistiske tankegang, der havde præget Sartre i 1930'erne. Han ønskede fra da af at spille en aktiv rolle i samfundet og blev i efterkrigstiden en af Frankrigs førende samfundsengagerede intellektuelle.

Sartre blev tildelt nobelprisen i litteratur i 1964, men afslog at modtage den.

Han blev begravet på Cimetière de Montparnasse i Paris.

Litteratur

  • Anne Cohen Solal (Frederik Tygstrup overs.), Sartre 1905-1980, 2 bind, Spektrum, 1990. ISBN 87-7763-001-7.

Litteratur om Sartre

Eksterne henvisninger

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.