Jean Sibelius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jean Sibelius
Jean sibelius.jpg
Fotografisk portræt fra 1913. Fotograf: Ukendt
Information
Fødenavn Johan Julius Christian Sibelius
Født 8. december 1865
Hämeenlinna, Storfyrstendømmet Finland. Storfyrstendømmet Finland
Død 20. september 1957 (91 år)
Ainola, Finland. Finland
Oprindelse Finsk
Genre(r) Violinkoncerter
Symfonier
Beskæftigelse Komponist
Pianist
Instrument(er) Flygel
Aktive år 1891 - 1926
Hjemmeside Sibelius.fi

Jean Sibelius (8. december 186520. september 1957) er Finlands nationalkomponist. Han hører også internationalt til de mest anerkendte komponister fra perioden omkring 1900, og han hører sammen med Carl Nielsen (Danmark), Edvard Grieg (Norge) og Bedřich Smetana (Tjekkiet) til nationalromantikere. Sibelius blev født, da Finland var russisk. Hans musik har spillet en vigtig rolle i dannelsen af en national finsk identitet. Finlands store musikkonservatorium, Sibelius-akademiet, et af de største i Europa blev i 1939 opkaldt efter Sibelius, der havde fået sin uddannelse der.

Hans mest berømte kompositioner er Finlandia, Valse Triste, violinkoncerten, Karelia-suiten og Tuonela-svanen. Han skrev også meget andet, blandt andet flere kompositioner, som var inspirerede af Kalevala (en samling af gamle sagaer, sange og myter fra den finske mytologi) og syv nummererede symfonier. Publikumsmæssig har hans første, anden og femte symfonier været de mest populære af symfonierne, med deres heroiske præg og romantiske tonesprog.

Liv og virke[redigér | redigér wikikode]

Sibelius' barndomshjem i Tavastehus på et billede fra 2006

Jean Sibelius blev født som det andet af tre børn til den 44 år gamle læge Christian Gustaf Sibelius, og 24 år gamle Maria Charlotta Sibelius (født Borg). Faderen var almenpraktiserende læge i Tavastehus skarpskytte-bataljon. Familien var svensksproget, men bestemte sig for at sende Jean til en finsksproget skole. Dette kan ses som et udtryk for den finske nationalisme i et Finland, som den gang var et storhertugdømme under den russiske zar. Den finske nationalisme skulle blive en vigtig del af Sibelius' kunstneriske produktion. For den unge Sibelius førte dette også til, at han blev tosproget.

Han startede tidligt på at spille - først piano i femårs-alderen, senere - som 15-årig - også violin. I tiårs-alderen skrev han sin første komposition, Vesipisaroita ("Vanddråber"). Sammen med storesøsteren Linda på piano, lillebroderen Christian på cello og ham selv på violin, dannede de tre børn en trio, som spillede stykker fra wienerklassicistiske og romantiske stykker, men snart også kammermusik komponeret af den unge Janne, som han blev kaldt i familien.

Aino Järnfelt, Sibelius' ægtefælle fra 1892

Efter at han var færdig med skolen i 1885, studerede han frem til 1891 komposition i Helsingfors, Berlin og Wien. Den første periode i Helsingfors studerede han jura sideløbende med studier på Helsingfors Musikinstitutt (som i dag hedder Sibelius-akademiet). Senere opgav han jura-studierne, da musikken tog al hans tid. I løbet af denne perioden skabte han sit første mesterværk, Strygekvartet i A-mol, som ble uropført i Helsingfors 29. maj 1889. I perioden 1889-1890 færdiggjorde han studierne i Berlin og 1890-1891 i Wien. I foråret 1892 dirigerede Sibelius sin nye komposition Kullervo, symfoni for sopran- og baryton-solister, mandskor og orkester, opus 7, ca. 75 min. i Helsingfors, og dette indledte hans karriere som klassisk komponist. Det var også hans debut som dirigent. Året efter fuldførte han orkesterværket En Saga, og i 1895 Lemminkäinen-suiten.

Århundredeskiftet medførte forandringer for Sibelius. Indtil da havde han været en national komponist, men på dette tidspunkt begyndte han at dirigere sine værker i udlandet, særlig i Storbritannien og i Tyskland. Desuden begyndte andre dirigenter at medtage hans værker på deres repertoire, også i USA. Hans to første symfonier blev fuldført i 1899 og i 1902.

Sibelius' hus Ainola i Träskända

Ainola var komponisten Jean Sibelius' og hans families hjem fra 1904. På Ainola komponerede Sibelius violinkoncertens endelige version, symfonierne nr 3-7, Tapiola og flere andre mesterværker. Ainola blev en væsentlig del af Tusbys kunstnerkoloni.

Sibelius dirigerede sine egne værker. Han besøgte blandt andet orkesterforeningen i Göteborg, den senere Göteborgs Symfoniker, det svenske nationalorkester, hvor hans ven Wilhelm Stenhammar var leder. Han dirigerede også i Stockholm, blandt andet uropførelsen af sin syvende symfoni 24. marts 1924.

Jean Sibelius døde i sit kære Ainola den 20. september 1957. Hustruen Aino Sibelius blev boende i hjemmet helt til slutningen af 1960-erne, og i 1972 solgte Sibelius' døtre Ainola til den finske stat som museum. Ainola blev åbnet for offentligheden i 1974.

Sibelius' værker[redigér | redigér wikikode]

  • 7 symfonier.
  • 12 symfoniske digtninge, blandt andre : En saga, opus 9 (1892/1902), Finlandia, Pohjolas datter og Tapiola.
  • 10 suiter: Karelia Suite opus 11 (1893), Kong Kristian II og Stormen, for at nævne de mest kendte.
  • 21 bind klaverstykker.
  • 79 sange.
  • 1 Violinkoncert opus 47 (1903/05).

Selvom han ikke komponerede i de sidste 30 år af sit liv, var han sit lands musikalske hovedskikkelse og blev betragtet som et symbol på det uafhængige Finlands musik.

Orkesterværker[redigér | redigér wikikode]

  • Kullervo, symfoni for sopran- og baryton-solister, mandskor og orkester, opus 7, ca. 75 min. (1892)
  • En saga, tonedigt, opus 9, ca. 18 min. (1892/1902)
  • Karelia-suiten, opus 11, ca. 15 min. (1893/94)
  • Lemminkäinen-suiten (Fyra legender ur Kalevala), opus 22, ca. 45 min. (1896/97)
  • Finlandia, tonedigt, opus 26, ca. 8 mi.n (1899/1900)
  • Symfoni nr 1 i e-moll, opus 39, ca. 36 min. (1899/1900)
  • Symfoni nr 2 i D-dur, opus 43, ca. 45 min. (1902/03)
  • Valse triste, opus 44:1, ca. 5 min. (1903/04)
  • Violinkoncert i d-moll, opus 47, ca. 33 min. (1904/05)
  • Pohjolas datter, symfonisk fantasi, opus 49, ca. 12 min. (1906)
  • Pelléas et Mélisande, opus 46, ca. 30 min. (1905) (Skuespilmusik til dramaet med samme navn af Maurice Maeterlinck)
  • Symfoni nr 3 i C-dur, opus 52, ca. 30 min. (1907)
  • Natlig ridt og solopgang, symfonisk fantasi, opus 55, ca. 15 min. (1908)
  • Symfoni nr 4 i a-moll, opus 63, ca. 35 min. (1911)
  • Symfoni nr 5 i Ess-dur, opus 82, ca. 32 min. (1915/16/19)
  • Symfoni nr 6 (i d-moll), opus 104, ca. 27 min. (1923)
  • Symfoni nr 7 (i en sats) i C-dur, opus 105, ca. 21 min. (1924)
  • Tapiola, tonedigt, opus 112, ca. 18 min. (1926)
  • Andante festivo for strygeorkester, ca. 5 min. (komponeret for strygekvartet i 1922, arrangeret for strygeorkester i 1938)

Kammermusik[redigér | redigér wikikode]

  • Strygekvartet i d-moll, Voces intimae, ca. 29 min. (1909)

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: