Jens Bjerre (eventyrer)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Bjerre
Født 16. marts 1921 Rediger på Wikidata
Maribo, Danmark Rediger på Wikidata
Død 17. februar 2020 (98 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Opdagelsesrejsende, selvbiograf, journalist, filminstruktør, manuskriptforfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Cherry Kearton Medal and Award (2014) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Jens Bjerre. (Se også artikler, som begynder med Jens Bjerre)

Jens Bjerre (født 16. marts 1921 i Maribo - død 17. februar 2020[1]) var søn af Markus Bjerre og Ingeborg Kathrine Kjellerup og var en dansk eventyrer, forfatter og filmmand. Han var opvokset i Skive og blev uddannet journalist ved dagblade i provinsen. Politisk redaktør ved Aftenbladet 1943-1947. Under besættelsen var han aktiv i modstandsgruppen BOPA. Freelance rejsejournalist og foredragsholder fra 1947. Bjerre tog i 1947 til Sydafrika, hvor han stiftede bekendtskab med san-buskmændenes kultur. Året efter vendte han tilbage og optog filmen Kalahari, der giver et indblik i dette folks ritualer. I 1960'erne tilbragte Bjerre en længere periode sammen med aboriginerne i Northern Territory. Jens Bjerre har udgivet fem bøger om sine rejser og møder med naturfolk, hans seneste bog er erindringsværket "Forsvundne Verdner" 2005. Bjerre var formand for den danske udgave af Eventyrernes Klub i 1977 og var æresmedlem af klubben. Jens Bjerre var gift med Ketty Marie Bjerre f. Larsen fra 1950 til hendes død i 1983 og derefter med Lone Bjerre f. Høy siden 1987.

Rejsejournalistik[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1947 freelance rejsejournalist. Bjerre havde skrevet artikler og reportager til talrige danske og udenlandske blade og tidsskrifter bl.a. Life Magazine, Paris Match og The Illustrated London News, samt leveret radioreportager fra Afrika til BBC London.

Videnskabelige ekspeditioner og foredrag[redigér | rediger kildetekst]

I samarbejde med Royal Geographical Society i London og Nationalmuseet i København havde Bjerre gennemført ekspeditioner til Kalahariørkenen) og det indre af Australien. Han havde desuden deltaget i flere af den australske regerings kortlægningsekspeditioner til ukendte egne af Ny Guinea, og var med til at organisere og deltage i Københavns Universitets Noona Dan-ekspedition til Stillehavet i 1961-62. Han har desuden foretaget indsamlinger til Nationalmuseet fra Ny Guinea. Bjerre havde holdt foredrag på universiteter og museer i Danmark og på Harvard, Yale og Stanford i USA, samt i National Geographic Society i Washington og Royal Geographical Society i London. Desuden talte han på den internationale antropologkongres i Moskva 1964.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Blandt menneskeædere på Ny Guinea, 1954.
  • Kalahari – Atomtidens stenalder, 1958.
  • Gensyn med Stenalderen, 1963.
  • Endnu lever eventyret, 1971.
  • Forsvundne verdner – 50 år blandt naturfolk, 2005.
  • Globetrotter – Jens Bjerres eventyrlige livshistorie, (skrevet i samarbejde med Lone Theils), 2015.

Danske dokumentarfilm[redigér | rediger kildetekst]

  • På togt med Noona Dan

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Forfatteren og eventyreren Jens Bjerre er død 21. februar 2020 politiken.dk

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Artiklen om Jens Bjerre (eventyrer) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.