Jens Esmark
| Jens Esmark | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
31. januar 1763  Houlbjerg, Danmark |
| Død |
26. januar 1839 (75 år) Christiania, Norge |
| Nationalitet |
 Norsk |
| Bopæl |
Kongsberg |
| Søskende |
Lauritz Esmarch |
| Børn |
Laurits Martin Esmark, Morten Thrane Esmark |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Det Norske Videnskaps-Akademi, Videnskabernes Selskab (fra 1800), Kungliga Vetenskapsakademien |
| Beskæftigelse |
Professor (fra 1814), glasiolog, geolog |
| Arbejdsgiver |
Universitetet i Oslo |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Vasaordenen (1832) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jens Esmark (oprindeligt Esmarch, født 31. januar 1763 i Houlbjerg i Jylland, død 26. januar 1839 i Kristiania) var en norsk mineralog, svigersøn af Morten Thrane Brünnich, far til Morten Thrane Esmark.
Esmark blev student 1784 og påbegyndte medicinske og naturvidenskabelige studier; han gjorde i længere tid Hospitalstjeneste i København, indtil han på Sølvværksdirektør Brünnichs anbefaling blev sendt til Kongsberg for at studere geologi. Efter at have bestået geologieksamen og senere i København eksamener i jura og landmåling rejste han 1791 til Freiberg, hvor geologen A. G. Werner netop da samlede en masse tilhørere fra alle verdens Kanter til sin nye, neptunistiske lære, hvortil også Esmark sluttede sig. Esmakr blev et helt år og drog derpå ud på videre studieture til Bøhmen, Ungarn etc. Efter hjemkommen blev han i 1797 Overbjergamtsassessor i Kongsberg og 1802 lektor i Mineralogi, Fysik og Kemi ved det derværende Bjergseminarium. Da Sølvværket i 1805 blev nedlagt af regeringen, overtog Esmark sammen med nogle kolleger driften af en del gruber, et forsøg, hvis resultat ikke svarede til forventningerne. 1814 blev Esmark udnævnt til professor i Bjergvidenskab ved Kristiania Universitet. Esmark har skrevet flere arbejder om geologiske rejser og desuden om andre, dels videnskabelige, dels almennyttige især teknologiske emner. Han var den første i Norge, der med fuld Erkendelse af Bræernes Teori beskrev en Moræne (Lysefjords 1824), men han havde dog ikke den rigtige Opfattelse af Istiden, idet han henførte Tiden for den til Grundfjeldets. Han har givet de norske Bjergarter Spargmit og Norit deres Navne.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |