Jens Esmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jens Esmark.

Jens Esmark (oprindelig Esmarch, 31. januar 1763 i Houlbjerg i Jylland26. januar 1839 i Kristiania) var en norsk mineralog, svigersøn af Morten Thrane Brünnich, far til Morten Thrane Esmark.

Esmark blev student 1784 og lagde sig efter medicinske og naturvidenskabelige studier; han gjorde i længere Tid Hospitalstjeneste i Khbvn, indtil han paa Sølvværksdirektør Brünnich’s Anbefaling blev sendt til Kongsberg for at studere Bjergvidenskab. Efter at have absolveret Bjergeksamen og senere i Kbhvn jur. og geom. Eksamen rejste han 1791 til Freiberg, hvor Geologen A. G. Werner netop da samlede en Masse Tilhørere fra alle Verdens Kanter til sin ny neptunistiske Lære, hvortil ogsaa E. sluttede sig. E. blev her et helt Aar og drog derpaa ud paa videre Studierejser til Böhmen, Ungarn etc. Hjemkommen blev han 1797 Overbjergamtsassessor paa Kongsberg og 1802 Lektor i Mineralogi, Fysik og Kemi ved det derværende Bjergseminar. Da Sølvværket 1805 blev nedlagt af Regeringen, overtog E. sammen med nogle Kolleger Driften af en Del Gruber, et Forsøg, hvis Resultat ikke svarede til Forventningerne. 1814 blev E. udnævnt til Prof. i Bjergvidenskab ved Kria Univ. E. har skrevet fl. Opsatser om geologiske Rejser og desforuden om andre, dels videnskabelige, dels almennyttige især teknologiske Emner. Han var den første i Norge, der med fuld Erkendelse af Bræernes Teori beskrev en Moræne (Lysefjords 1824), men han havde dog ikke den rigtige Opfattelse af Istiden, idet han henførte Tiden for den til Grundfjeldets. Han har givet de norske Bjergarter Spargmit og Norit deres Navne.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.