Jensen's Bøfhus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jensen's Bøfhus Stockholm

Jensen's Bøfhus er en dansk restaurantkæde med 34 restauranter i Danmark, ni i Sverige og en i Tyskland (2007), 1. maj åbnedes der også en i Oslo i Norge. I Danmark er der en eller flere restauranter i de fleste større byer. Virksomheden, der formelt hedder Danske Familierestauranter A/S omsætter for mere end 700 mio. kr. om året og beskæftiger over 1.700 ansatte. Jensen's Bøfhus har mere end 5 mio. gæster årligt.

I Sverige er der restauranter i Borås, Malmö, Jönköping, Örebro, Västerås, Göteborg og to i Stockholm. I 2007 Åbnede Jensen's Bøfhus i Lübeck i Tyskland. Den hedder bare "Bøfhus". Kæden planlægger at åbne flere restauranter i Tyskland[1].

Kædens historie begyndte i 1984 med restauranten Bøf España i Århus. Navnet blev i takt med ekspansion i 1990 ændret til Jensen's Bøfhus. På det tidspunkt havde kæden fire restauranter i Danmark. Navnet refererer til stifterens, Palle Skov Jensens, efternavn. Kæden insisterer på at stave restauranternes navn "Jensen's Bøfhus" i stedet det korrekte "Jensens Bøfhus", formentligt for at virke internationalt orienteret. Omkring årtusindskiftet begyndte firmaet at sælge produkter i detailhandlen: spareribs, saucer og coleslaw-salat – alle under navnet Jensen. Koncernen hedder under et Danske Familierestauranter A/S.

Kædens hovedkontor ligger ved Fruens Bøge i Odense ved en af kædens restauranter.

Referencer [redigér]

Eksterne henvisninger [redigér]

Dansk Stub
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.