Jerusalem (hymne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Jerusalem (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jerusalem)
Den britiske poet og billedkunstner William Blake (1757–1827) skrev teksten til den patriotiske engelske hymne Jerusalem (And Did Those Feet in Ancient Time') i 1804.

Jerusalem er en patriotisk engelsk hymne efter et digt af William Blake (1757–1827) fra 1804 og tonesat af Hubert Parry (1848–1918) i 1916. Digtet er også kendt fra den indledende strofe: And Did Those Feet in Ancient Time. Sangen er meget brugt i England.

Eftersom England ikke har nogen officiel nationalsang, er Jerusalem, sammen med "God Save the King/Queen" og "Land of Hope and Glory", benyttet som uofficiel nationalsang. Det er af flere foreslået, at sangen skal være Englands officielle nationalsang, og det konservative parlamentsmedlem Daniel Kawczynski foreslog dette i Det britiske parlament den 18. oktober 2006.[1]

Tekst[redigér | rediger kildetekst]

Teksten stammer fra forordet til hans det episke digt Milton, a Poem fra 1804, og efterfulgte denne tekst, som begyndte med "The Stolen and Perverted Writings of Homer & Ovid: of Plato & Cicero, which all Men ought to contemn: ..."[2]

Digtet er inspireret af den apokryfe historie om den unge Jesus, som fulgte med Josef fra Arimatæa til Glastonbury i det sydvestlige England via en nærliggende romersk havn. Denne historie knytter sig også til Johannes' åbenbaring 3:12[3] og 21:2[4] som beskriver Jesu genkomst og etableringen af Det himmelske Jerusalem.

Forordet til Milton, i Blakes egen kolorerede udgave

Blakes tekst

And did those feet in ancient time.
Walk upon Englands mountains green:
And was the holy Lamb of God,
On Englands pleasant pastures seen!

And did the Countenance Divine,
Shine forth upon our clouded hills?
And was Jerusalem builded here,
Among these dark Satanic Mills?

Bring me my Bow of burning gold;
Bring me my Arrows of desire:
Bring me my Spear: O clouds unfold!
Bring me my Chariot of fire!

I will not cease from Mental Fight,
Nor shall my Sword sleep in my hand:
Till we have built Jerusalem,
In Englands green & pleasant Land

Under teksten skrev Blake et bibelcitat: "Would to God that all the Lord's people were Prophets,[2] Numbers chapter 11, verse 29".[5] ("Om bare alt Herrens folk var profeter!, Fjerde Mosebog 11:29"[6].

Tolkning[redigér | rediger kildetekst]

Albion melmølle

Den vanligste tolkning er, at Blake forudsætter, at et besøg af Jesus til England i dag ville give England et forbigående himmelsk skær, i kontrast til de "dark Satanic Mills" fra den industrielle revolution og dennes ødelæggelse af naturen og menneskelige forbindelser.[7] Dette digt indførte udtrykket "dark Satanic Mills" i det engelske sprog. Denne tolkning er knyttet til skæbnen for Albion melmølle i London, den første større fabriksbygning i byen. Denne lå i Southwark og blev bygget i 1786, ikke langt fra hvor, Blake boede. Frem til fabrikken blev ødelagt af en brand efter blot fem år i 1791, som kan have været påsat, havde den taget arbejdet fra mange traditionelle møllere. Protestanterne mod møllen kaldte den "satanisk" og beskyldte ejerne for at fuske med melet og på bekostning af de traditionelle, britiske producenter. En samtidig illustration fra branden viste en djævel på huk over bygningen.[8]

I stedet for at hævde det historiske faktum om Jesu besøg i England, stiller i stedet Blake fire spørgsmål. Men digtet forudsætter, at om der har været eller ikke har været et gudelig besøg i England, i så fald ville det have været et himmelsk skær i England.[9][10]

Brug[redigér | rediger kildetekst]

Digtet var kun lidt kendt i det følgende århundrede efter, at det var blevet skrevet,[11] frem til det blev taget med i den patriotiske antologi The Spirit of Man redigeret af Poet laureate Robert Bridges og udgivet i 1916 på en tid, da den patriotiske stemning var nedadgående på grund af de store britiske tab under 1. verdenskrig og en gryende opfattelse af, at der ikke var nogen ende på krigen i sigte.[12]

Hubert Parry

Da Bridges under de krævende tider for briterne fandt et digt, som kunne "stramme den nationale stemning søledes, at man med glæde ville acceptere alle nødvendige ofre"[13] og bad sir Hubert Parry om at lave musik til digtet til kampagnemøder. Bridges bad Parry om at lave "passende, enkel musik til Blakes strofer - musik som publikum vil kunne opfange og synge med på", og tillagde, at hvis Parry ikke kunne gøre det selv, ville han kunne spørge George Butterworth.[14]

Parrys tonesætning[redigér | rediger kildetekst]

I sin tilpasning af Blakes digt til en unison sang, anvendte Parry et to-strofe format, hvor hver af disse bestod af otte linjer af Blakes originale digt. Han anvendte også en firetakts indledning til hvert vers, og en koda (hale), som en ekko af sangens melodiske motiv, og sangen er altid fremført med disse "ekstra" passager. Endvidere blev ordet "these" erstattet med "those" (før "dark Satanic Mills").

Edward Elgars orkestrering fra 1922 er i dag den mest kendte

Parry fik efterhånden betænkeligheder med den ultra-nationale brug af sangen og skrev blandt andet til Francis Younghusband i maj 1917 for at få støtte til at trække den tilbage, men situationen blev reddet af Millicent Fawcett, da hun kunne informere om, at sangen også blev taget i brug af National Union of Women's Suffrage Societies, og hun bad om at måtte bruge den på en støttekoncert for dem den 13. marts 1918. Dette oppmuntrede Parry til at lave en fuld orkestrering af sangen, da den tidligere kun var for orgel og vokal. Parry blev meget glad, da Fawcett spurgte, om de kunne bruge sangen som sin hymne[15], og han gav National Union of Women's Suffrage Societies alle ophavsrettigheder og indtægter fra sangen. Da denne organisation blev nedlagt, blev rettighederne overført til Women's Institutes, som havde disse rettigheder til sangens ophavsrettigheder bortfaldt i 1968.[15]

Sangen blev oprindelig kaldt "And Did Those Feet in Ancient Time", og de første udgivne noder havde denne titel. Ændringen til "Jerusalem" ser ud til at være kommet i forbindelse med støttekoncerten i 1918, og noderne til Parrys orkestrering. På Parrys manuskript er den tidligere titel overstreget og erstattet med "Jerusalem" med en anden håndskrift.[16] Parry selv refererede imidlertid altid til sangen med dens første titel. Han markerede i noderne, at første vers skulle synges af en kvindelig solist, men dette er sjældent i dagens fremføringer. Sir Edward Elgar lavede en ny orkestrering for fuldt orkester i 1922 til den klassiske musikfestival i Leeds.[17] Elgar holdt af sangen og ville utvivlsomt være trist over at hans orkestrering i eftertiden skulle overskygge Parrys egen, og dette skyldes i første række, at det er Elgars orkestrering, som i dag benyttes ved BBCs Last Night of the Proms til trods for, at da sir Malcolm Sargent introducerede sangen til dette arrangement, anvendte han Parrys version.

Som engelsk nationalsang?[redigér | rediger kildetekst]

Kong Georg V hævdede efter at have hørt den orkestrerede version første gang, at han foretrak "Jerusalem" frem for den britiske nationalsang "God Save the King", og "Jerusalem" bliver anset for at være Englands mest populære patriotiske sang. Der har været flere forslag om at give den status som nationalsang for England,[1] da England ikke har nogen officiel nationalsang og anvender den britiske nationalsang "God Save the King/Queen", som også er en uofficiel nationalsang, ved nogle anledninger, særlig inden for idræt som engelske landskampe i fodbold. Inden for andre idrætsgrene bliver "Jerusalem" også benyttet, for eksempel er sangen den officielle hymne for England and Wales Cricket Board,[18] selv om "God Save the Queen" blev sunget før Englands kampe i 2010/2011. Spørgsmålet om nationalsang har været diskuteret i Det britiske parlament uden, at der er kommet nogen afklaring, og det er op til det enkelte engelske specialforbund at bestemme hvilken sang, de vil bruge for sin idræt.

Siden parlamentet ikke har afklaret situationen, gennemførte det engelske hold ved Commonwealth Games i 2010 en meningsmåling for at få afklaret hvordan, publikum stillede sig til hvilken sang, som skulle bruges ved medaljeceremonier ved engelske sejre. I denne undersøgelse fik "Jerusalem" tilslutning fra 52 % foran "Land of Hope and Glory" (som havde været anvendt siden 1930) og "God Save the Queen".[19]

Som salme[redigér | rediger kildetekst]

Til trods for, at musikken blev komponeret som en unison sang, har "Jerusalem" været benyttet af en række kirker og sunget som afsluttende salme i engelske katedraler, kirker og kapeller, særlig på St. Georgs dag den 23. april. En række kirker synger den også på "Jerusalemsøndagen" som i den anglikanske kirke verden rundt fejrer den hellige by, og den bliver også brugt i nogen episkopale kirker i USA.

Dette til trods, er sangen ikke officielt godkendt som en salme i Den engelske kirke, da den strengt taget ikke er en bøn til Gud, som det hævdes er en forudsætning for at være en salme. Af denne grund er der en række kirker i England, som ikke anvender sangen[20]

Den blev anvendt som salme under brylluppet mellem prins William og Kate Middleton i Westminster Abbey[21] Sangen blev også valgt til åbningen af Sommer-OL 2012 i London, mens "God Save The Queen" blev sunget under flaghejsingen, da dronningen var til stede.

Emerson, Lake & Palmer[redigér | rediger kildetekst]

Emerson, Lake & Palmer i 1978

Den engelske progressive rockgruppen Emerson, Lake & Palmer havde i 1973 en version af sangen med titlen "Jerusalem" på deres album Brain Salad Surgery fra 1973. Indspilningen af denne sang var også første gang, en Moog synthesizer type Apollo, den første polyfone synthesizer, og var under indspilningen fortsat kun en prototype[22]

Da "Jerusalem" blev udgivet som single, nægtede BBC at spille den i radioen og mente, at det ikke var seriøs musik,[22] hvilket bandet opfattede som udryk for gammeldags og bagstræberiske holdninger i BBC.[22]

Forskellige opførelser[redigér | rediger kildetekst]

Parrys populære tonesætning har ført til hundredvis af ulige indspilninger, både traditionelle kor-arrangementer og nye tolkninger af allerede kendte musikartister.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b ENGLISH NATIONAL ANTHEM, Det britiske parlamentets netsider, 18. oktober 2006, besøgt 28. november 2012
  2. ^ a b Blake, William. "Milton a Poem, copy B object 2". The William Blake Archive. Ed. Morris Eaves, Robert N. Essick, and Joseph Viscomi. Hentet 27. november 2012.
  3. ^ "Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn." (Åbenbaringen 3,12)
  4. ^ "Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom." (Åbenbaringen 21,2)
  5. ^ "Numbers 11:29". King James Version. biblegateway.com.
  6. ^ Nettbibelen, fjerde mosebok, kapittel 11 (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ Lienhard, John H. 1999 Poets in the Industrial Revolution., fra radioprogrammet The Engines of Our Ingenuity nr. 1413
  8. ^ Brian Maidment, Reading Popular Prints, 1790–1870, Manchester University Press, 2001, side 40
  9. ^ "''The One Show''". BBC. 17. oktober 2008. Hentet 27. november 2012.
  10. ^ John Walsh i The Independent 18. mai 1996]
  11. ^ Carroll, James (2011). Jerusalem, Jerusalem: How the Ancient City Ignited Our Modern World. Houghton Mifflin Harcourt. s. 236. ISBN 978-0-547-19561-2.
  12. ^ Bridges, Robert, red. (januar 1916). "Index". The Spirit of Man: An Anthology in English & French from the Philosophers & Poets (første udgave). Longmans, Green & Co. s. 335. Hentet 27. november 2012.
  13. ^ «brace the spirit of the nation [to] accept with cheerfulnes all the sacrifices necessary», Carroll, James (2011). Jerusalem, Jerusalem: How the Ancient City Ignited Our Modern World. Houghton Mifflin Harcourt. s. 235. ISBN 978-0-547-19561-2.
  14. ^ «suitable, simple music to Blake's stanzas – music that an audience could take up and join in», C. L.Graves: Hubert Parry, Macmillan 1926, s. 92
  15. ^ a b Dibble, Jeremy, C.: Hubert H. Parry: His life and music, Oxford University Press, 1992
  16. ^ Manuskriptet med både orgel og for orkester, samt med Elgars orkestrering befinder sig i Royal College of Musics bibliotek i London
  17. ^ ICONS – a portrait of England. Icon: Jerusalem (hymn) Sir Hubert Parry, Jerusalem and Elgar's orchestration.
  18. ^ "Correspondence". UK: Anthem 4 England. 8. maj 2007. Arkiveret fra originalen 20. juli 2011. Hentet 28. november 2012.
  19. ^ Sir Andrew Foster (30. maj 2010). "England announce victory anthem for Delhi chosen by the public! – Commonwealth Games England". Weare England. Arkiveret fra originalen 11. juni 2011. Hentet 28. november 2012.
  20. ^ «Cathedral bans popular hymn Jerusalem», The Daily Telegraph 10. april 2008, besøgt 2. december 2012
  21. ^ «Royal Wedding: Prince William and Kate Middleton choose popular hymns», The Telegraph, 29. april 2011, besøgt 2. desember 2012.
  22. ^ a b c «Liner Notes from the DVD-A of Brain Salad Surgery», skrevet af Jerry McCulley, besøgt 2. december 2012

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

 Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jerusalem_(hymne)&oldid=11565866"