Joel Ballin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Joel Ballin

Joel Ballin (22. marts 1822 i Vejle21. marts 1885 i København) var en dansk kobberstikker, og med til at udviklede fagets metoder med "kemitypi" og "manière mixte" og var desuden medstifter af kunstforeningen Kunstnerforeningen af 18. november .

Joel eller, som han i udlandet kaldte sig, John Ballin, var søn af lysestøber Joseph Joel Ballin og Hanne Behrend, født Peiser. I sit 11. år kom han til København for at uddannes til maler, men da han måtte arbejde for sit livsophold, gik studierne ved Kunstakademiet kun langsomt, og han var 20 år gammel, inden han kom ind på Modelskolen. Året før, 1841, havde han udstillet Procession i Synagogen ved Løvsalsfesten. Ballin nævnes som en af ophavsmændene til dannelsen i 1842 af Kunstnerforeningen af 18. november. En nylig opfunden teknik, kemitypien, tiltrak sig hans opmærksomhed, og han medvirkede i Leipzig, hvortil han rejste 1846, til metodens udvikling i samarbejde med dens opfinder, den danske fotograf Christian Piil, i det han håbede ved den lettere at skabe sig en stilling. For at fuldende sin uddannelse rejste han i 1846 til Leipzig, hvor det snart gik op for ham, at han ikke kunne nå nogen fuldkommenhed i sit fag, uden at han gennemgik en grundig skole i gravørkunsten. Nogle prøver af kemitypi, som han udstillede i 1848, viste så meget anlæg, at Den Reiersenske Fond gav ham understøttelse til at rejse til Paris, hvortil han kom 5. oktober 1848, og han havde måske næppe nogensinde forladt denne stad, hvis krigen i 1870 ikke havde drevet ham til London. I Paris fuldendte han den uddannelse i det egentlige kobberstik, som han havde begyndt i Leipzig, og 2 i 1850 udstillede kobberstik henledte Akademiets opmærksomhed på ham som en mand, hvis udvikling i kunstnerisk retning det var værd at støtte. Han fik 600 rigsdaler årlig i 2 år af Akademiet og i 1853 350 rigsdaler fra Kultusministeriet. Det lykkedes ham herved ikke alene at vinde navn i sit fag, men også at sikre sin stilling således, at han i september kunne rejse til København og ægte Helene Levin, datter af købmand Assor Levin og Susanna født Cohn.

Hans første større kobberstik var Le maitre d’école efter Adriaen van Ostade og En ung Pige efter Jan Victor, begge fra Louvres samling. I Paris foretrak forlæggerne imidlertid, at stikkene udførtes i stålplader, i det disse bedre tåle det større tal af aftryk, som de havde brug for, og Ballin måtte derfor lægge sig efter en, til den hårdere plade tillempet, arbejdsmåde, en manière mixte, en blanding af radering, gravstik og roulet, som i høj grad gengav stoflighed og var de franske kunstneres foretrukne. Han beholdt også det gamle udtryk "kobberstik" for sine blade. Af hans stik, hvori han med stor dygtighed gengiver de forskellige maleres foredrag og stil, kan fremhæves: Daaben efter Knaus, 2 sidestykker efter Gustave de Brion, Bordbøn og Bryllup (1862), 2 andre efter Protais, Før Slaget og Efter Slaget. Ved udstillingen i Paris i 1861 vandt han en guldmedalje af 3. klasse, og efter at en større samling af hans blade havde været udstillet på Charlottenborg i 1862, udnævntes han til Ridder af Dannebrog. Af hans arbejder i London, hvor han opholdt sig fra 1870-83, kan fremhæves: Edwin Long, The pool of Bethesda, et blad, han sendte Kunstakademiet som tak for, at han i 1877 til anerkendelse af hans kunstneriske virksomhed var blevet optaget blandt dets medlemmer, samt Af Inkvisitionens Annaler efter samme kunstner, C. Hoff, Tartuffe, og James Tissot, Les Adieux.

I 1883 kaldtes Ballin til København for at uddanne yngre kobberstikkere og for at stikke efter mere fremtrædende danske kunstværker. Han havde allerede tidligere for Kunstforeningen udført et par mindre blade efter danske kunstnere (Carl Bloch, Axel Helsted, Martinus Rørbye), men nu udførte han 2 store blade, C. Bloch, Biskop Rønnov forsvares af Hans Tausen mod Almuens Angreb, efter maleriet i Universitetets festsal, og Marstrand, Christian IV på Trefoldigheden, efter maleriet i gravkapellet ved Roskilde Domkirke. Men det sidste blad var ikke fuldt færdigt til trykning, da døden bortrev ham efter få dages sygdom 21. marts 1885. At uddanne nogen skole i den korte tid, det forundtes ham at leve i fædrelandet, har der naturligvis ikke kunnet være tale om.

Han er begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads.


Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 1. bind, side 464, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Joel BallinKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon