Yoghurt

Tyrkisk cacik-jogurt

Jogurt eller yoghurt ((Tyrkisk): afledt af præfixet yoğ) laves ved gæring af mælk (især komælk). Ved gæringen omsættes laktosen (mælkesukkeret) til mælkesyre, hvilket er årsag til den tyknede konsistens og den karakteristiske smag.

De hyppigst brugte bakterier er Lactobacillus bulgaricus og Streptococcus salivarius.

Jogurt er rig på proteiner, B-vitaminer og mineraler.

Man fortykker den pasteuriserede mælk til et fedtindhold på 5%, og bakteriekulturen tilsættes ved 40°C. Ved en temperatur på 43°C koagulerer mælken. Jogurten opbevares ved 5-6°C for ikke at blive for sur. Jogurt tilsættes ofte frugt og sukker.

Historie

Jogurt blev opfundet i Centralasien og blev kendt som bulgarernes drik. Den blev først kendt i et større område i begyndelsen af det 20. århundrede, da den russiske biolog Ilja Iljitsj Metsjnikov populariserede drikken som vejen til et langt liv.

Den oprindeligt græske entreprenør Isaac Carasso begyndte at producere jogurt industrielt i 1919 i Barcelona. Dog har osmanerne altid haft yoghurt ved deres side ved alle måltider. Oprindelses sted er der hvor Tyrkiet ligger nu.

Lignende produkter

Jogurt minder meget om gaio, der dog er syrnet med en anden bakteriekultur.

Alternativ anvendelse

Jogurt Naturel kan anvendes som biologisk bekæmpelse over for andre bakterier og mikroorganismer. F.eks. kan en ildelugtende bakteriekultur i et køleskab, som ellers er vanskelig at udrydde med bakteriedræbende produkter, fjernes ved afvaskning med Jogurt Naturel.

Yoghurt naturel lader til at nedsætte dannelsen af stoffet hydrogensulfid, der er en hyppig årsag til dårlig ånde.

Eksterne kilder og henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Yoghurt