Johan Caspar de Cicignon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mindeplade for Johan Caspar de Cicignon på Rådhuset i Trondheim.

Johan Caspar de Cicignon (ca. 1625 i Oberwampach i Luxemburg1696 i Fredrikstad) var en luxemburgsk adelsmand som tjenestegjorde som dansk-norsk general, ingeniør og byplanlægger. Han var far til Frederik Christopher de Cicignon.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Fragment af Cicignons gravmonument, nu i Fredrikstad Museum

Cicignon hørte til en fransk adelig slægt, som ejede godser i Lorraine og Luxembourg. Han kom i dansk krigstjeneste under Frederik III i 1657 og stod efter Freden i Roskilde 1660 som oberstløjtnant i Bergenhuses Regiment. 1664 blev han kommandantBergenhus fæstning og fik året efter særlig lejlighed til at udmærke sig på denne post, i det han optrådte med megen snarrådighed og med samme ubestikkelige fasthed som den kommanderende general Claus Ahlefeldt, da en engelsk flåde søgte at erobre en hollandsk flåde under fæstningens kanoner. I et år, fra 1666-67, fratrådte han kommandantskabet, men tiltrådte det igen og blev oberst og chef for Bergenhuses Regiment. I slutningen af 1669 rejste han til Danmark og kom ikke mere tilbage til Bergen som kommandant. Derimod blev han 1671 kommandant i Nyborg og chef for fynske nationale Regiment.

Under Den Skånske Krig[redigér | redigér wikikode]

Da Den Skånske Krig udbrød 1675, fik han rig lejlighed til at lægge sin dygtighed for dagen og blev betragtet som en af tidens dygtigste officerer. Han blev derfor også straks i krigens begyndelse i Pommern meget anvendt. Han fik ordre til 26. september at berede hærens overgang over floden Reckenitz ved Steinorth, for at den lille fæstning Damgarten kunde blive indtaget. Det lykkedes ham imidlertid ikke at forcere overgangen, der dog senere blev sat i værk med store anstrengelser. Han deltog derefter i Wismars belejring og erobrede i spidsen for en af stormkolonnerne, tillige med Niels Rosenkrantz' og Siegwert von Bibows kolonner, fæstningens kastel, hvorved Wismars skæbne blev afgjort. Efter fæstningens erobring forblev han med sit regiment i Wismar som besætning, indtil det i juni 1676 blev ført til Skåne, hvor han blev udnævnt til kommandant i Ystad, hvis fæstningsværker han lod sløjfe. Kort efter udmærkede han sig i høj grad ved Christianstads erobring 15. august og fik kommandoen over et korps, som foreløbig forblev ved denne fæstning. To dage efter stod Slaget ved Halmstad, hvori fire kompagnier af regimentet deltog og blev aldeles oprevne, og Cicignon fik nu travlt med at komplettere regimentet med rekrutter, som han hentede på Sjælland. I december stod Slaget ved Lund, i hvilket han kommanderede hærens anden træfning, men han blev senere draget til ansvar for sit forhold i slaget, og i den krigsret, som året efter blev holdt over ham og generalmajor Anders Sandberg, blev de begge kasserede. Cicignon, som havde afgivet kommandoen over sit regiment i slutningen af 1676, blev dog hurtig taget til nåde igen. Han kommanderede 7. september 1677 i Christian V's nærværelse landgangen på Rygen, ved hvilken de svenske dog kun ydede ringe modstand. Endnu samme år blev han guvernør i Frederikstad og året efter generalmajor. Under Ulrik Frederik Gyldenløves kommando tog han del i et af dennes heldige indfald i Dalsland og Värmland om vinteren 1679, men samme år blev freden sluttet.

I fredstid[redigér | redigér wikikode]

Han tilbragte nu resten af sit liv i Norge, hvor han hørte til hærens generalitet og havde forskellige kommandoposter nordenfjelds. 1681 grundlagde han fæstningen Christianssten ved Trondhjem. Ved sin udnævnelse til Ridder af Dannebrog 1686 valgte han følgende originale sentens til sit valgsprog:

Courage sans conduite
Est un seigneur sans suite,
Conduite sans courage
Est un pauvre personage

Efter sin udstationering i Frederikstad gik han med iver og dygtighed ind for at udvikle befæstningerne, og skaffede sig atter et ry som ingeniør og byplanlægger.

Reguleringen af Trondhjem[redigér | redigér wikikode]

I 1681 blev Cicignon sendt til Trondhjem for at lede genopbygningen af byen efter bybranden. Han udarbejdede da den byplan, som midtbyen i Trondheim fortsat er reguleret efter, og som regnes som det fremmeste eksempel på en barok byplan i Norge. Året efter blev også Kongsvinger anlagt efter en plan af Cicignon.

Sine senere år levede Cicignon i Frederikstad. Her gjorde han det godt inden for ejendomsspekulation og endte sine dage i stor velstand. For sin indsats for Frederikstad har han også fået en bydel opkaldt efter sig. Cicignon har også fået en plads opkaldt efter sig i Trondheim, Cicignons plass, beliggende mellem Krambugata og Søndre gate.

Cicignon døde 7. december 1696.

Ægteskaber[redigér | redigér wikikode]

Han var gift to gange; første gang med en slægtning af Christopher Gabels hustru, nemlig Ingeborg Sophie Hagedorn (13. marts 1636 - 1667), datter af Philip Johan Hagedorn og Anna Elisabeth Badenhaupt.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Trondheim Historiske forening, 300 år med Cicignon 1681- 1981, Trondheim 1981 ISBN 82-990757-1-8