Johan David Åkerblad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Johan David Åkerblad (6. maj 1763 i Stockholm1819 i Rom) var en svensk antikforsker og diplomat. Rejste i Tyrkiet og Italien i forbindelse med sin diplomatiske virksomhed og havde her også lejlighed til at dyrke sin interesse for studiet af oldtiden.

Han udgav bl.a. et skrift om indskriften på Rosettestenen, i hvilken han forklarede den ægyptiske kursivtekst, den såkaldte demotiske skrift. Han har desuden kendt for sin opdagelse af den piræiske indskrift, over hvilken han udgav en afhandling i 1800 i det danske tidsskrift Skandinavisk Museum. Åkerblad oversatte også en del fønikiske og oldgræske indskrifter.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Åkerblads fader, som var spejlfabrikant, befandt sig i en vis velstand, hvilket tillod ham at give sønnen en god opdragelse. I efteråret 1778 blev Johan indskrevet som student ved Upsala universitet, ved hvilket han forblev i fire år, fortinsvis sysselsat med klassiske og orientaliske sprogstudier, og hvor han i 1782 disputerede under professor Fant med afhandlingen "De primis Svecice sub rege Gustavo I extra Septentrionem initis foederiöus".

I 1783 indgik han i kanceliet og sendtes samme år til Konstantinopel. Derfra foretog han omfattende rejser til ulige dele af det osmanniske rige (Lilleasien, Syrien, Palæstina, Egypten og Tunisien), hvis etnografiske forhold og sproglige mindesmærker han viste en alvorlig opmærksomhed, på samme gang som han således erhvervede sig et kendskab til en mængde lande og nationer, som blandt hans landsmænd var mere eller mindre ukendte. Åkerblads optegnelser fra disse rejser endte delvist i Vatikanets arkiver i Rom. Han vendte tilbage til Stockholm i 1789 og udnævntes samme år til protokolsekretær ved Utrikesexpeditionen (omtrent: udenrigsministeriet) samt translatør i tyrkisk.

I 1791 sendtes han på ny til Konstantinopel, hvorfra han vedvarende foretog forskningsrejser, blandt andet til »Troja», hvilket gav ham anledning til selvstændige iagttagelser over den homeriske topografi. Disse skal have haft indflydelse på den tyske udgava af den også på svensk udkomne, af Lechevalier forfattede »Rejse til Troas». Efter fortsat tjenestegørelse i Konstantinopel, hvor han befordredes til legationssekretær, forflyttedes Åkerblad i samme stilling til Paris, som han efter nogen tid forlod til fordel for Haag, hvor efter han atter placerades i Paris. Også i denne sidstnævnte tjeneste fortsatte han sine efter tidens forhold omfattende rejser, som nu fortrinsvis gjaldt Europa samt Europas videnskabsmænd og lærde institutioner. År 1802 udgav han sit "Lettre sur Vinscription egyptienne de Rosette, adressée au citoyen Silvestre de Sacy", ved hvilket den egyptiske demotiska skrifs alfabet på det nærmeste fastlagdes. Dette har skaffet Åkerblad tilnavnet »den første egyptologen».

Omtrent på denne tid tog han afsked fra sin tjeneste og trak sig tilbage til privatlivet. Han forlod nu definitivt Sverige og bosatte sig i Italien, hvor videnskaben og studier der efter lagde beslag på hele hans opmærksomhed. Skønt uden nogen personlig formue – hvad han havde arvet, havde hans dyrebare opdragelse og rejser i det væsentlige slugt – kunne Åkerblad dog lykkeligt tage sig frem i det fjerne, takket være den glans, hvormed hans navn i den videnskabeliga verden var omstrålet. Denne omstændighed havde han at takke for den omfattende, hovedsageligt af engelske mecenater ydede understøttelse, formedelst hvilken han sorgløst kunne fuldfølge sine arbejder, som nu blandt andet omfattede Egyptens fortidssprog og dettes dattersprog, det såkaldte koptisk. For at grundigere trænge ind i det sidstnævnte studium, påbegyndte Åkerblad indsamlinger af oplysninger til et koptiskt lexikon, af hvilke samlinger siden blev opbevaret i de på det kongelige bibliotek i Stockholm.

Under den senere del af sit liv trådte Åkerblad i nære forbindelse med sin samtids stormænd inden for den orientaliske og klassiske filologis område: Siivestre de Sacy, d’Anse de Villoison, P. L. Courrier, Koraes og mange andre fremstående forskere tilhørte hans kreds af korrespondenter. Til hans romske omgangskreds regnedes Alexander von Humboldt, som boede i samme hus – palazzo Borghese – som Åkerblad. Åkerblad. døde i Rom i begyndelsen af år 1819 og hviler ved Cestius’ pyramide på den såkaldte Cimeterio vecchio, hvis mest kendte indvåner han sammen med Niebuhr turde regnes. Blandt de udmærkelser, som han opnåede i sin livstid, må nævnes medlemskap af Franska institutet. Han var tillige ledamot af Vitt. hist. och ant. akademien.

Liksom Åkerblad i sin tid i udlandet var en af Sveriges mest kendte videnskabsmænd, så er han vel tillige med hensyn til genialitet i sin forskning regnet som den fornemmeste orientalist, Sverige har haft. Såvel inden for egyptologien som inden for den semitiske sprogforskning har han et respekteret navn. Redelighed, samvittighedsfuldhed og grundighed er de egenskaber, som kendetegnede Åkerblads forfattarindividualitet.

Åkerblads fornemmeste arbetej er, foruden det ovennævnte, "Lettre to Mr. Young date 31 Jan. 1815" (Museum criticurn. N:o VI, sid. 180ff), "Inscriptionis phoenicice oxoniensis interpretatio" (epokegørende på det føniciske sprogstudies område), "Mémoires sur les noms coptes de quelques villes et villages d?Égypte" (»Journal asiatique», 1834, vol. XIII, sid.’337 og 385ff) og "Note sur récriture cursive copte" (»Magasin encyclopédique», 1801, V, sid. 494). Desuden forfattede han runologiske arbejder, fx om marmorløven i Peiraievs, kunsthistoriske afhandlinger med mere.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Nordisk Conversations-Lexicon, bind 1, Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, 1858.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]