Johan Keller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Denne tekst fra Salmonsen erstatter den kopierede tekst fra "Den Store Danske" - kræver yderligere tilretning
Johan Keller

Johan Christopher Henrik Rummelhoff Keller (7. juni 1830 i København20. maj 1884 i København) var en dansk døvstumme- og åndssvagelærer.

Keller blev student 1849 fra BorgerdydskolenChristianshavn og studerede herefter teologiKøbenhavns Universitet og underviste samtidig ved kommuneskolen. Cand.theol. blev han 1855, og året efter overtog han efter Hans Peter Duurloo bestyrelsen af den af Vilhelm Dahlerup oprettede døvstummeskole, grundet på talemetoden; på grund af det ringe elevantal måtte han samtidig fortsætte som kommunelærer indtil 1858.

Det følgende år foretog han med offentlig understøttelse en rejse til Tyskland for i talemetodens moderland at få det fyldigst mulige indtryk af denne metodes resultater. Et længere ophold hos Hill i Weiszenfels blev af afgørende betydning for ham, og han vendte hjem endnu mere begejstret for den ny metode, end han var draget ud, og beredt til med mund og pen at skaffe talemetoden og dermed de døvstumme ny og bedre vilkår. Hvor godt det lykkedes, ses bedst deraf, at Keller ved sin død havde oparbejdet en lille skole på syv elever til at omfatte to anstalter på over 150 døvstumme alumner.

Keller nøjedes ikke med at være lærer for de døvstumme, han fulgte dem langt uden for skolens vægge, udgav 1863-1864 Nordiske Blade for døvstumme og fik 1869 stiftet en Forening til Fremme af den døvstumme Piges Selverhverv. Under Kellers virksomhed for døvstumme hændte det undertiden, at der bragtes ham børn, der ikke var døvstumme, men åndssvage. I Begyndelsen hjemsendte han disse, men med sin nybyggerlyst og sit varme hjerte for alle samfundets stifbørn kunde han i længden ikke støde en opgave fra sig, der ligesom havde meldt sig af sig selv.

1865 oprettede Keller side om side med døvstummeskolen en skole for udviklingsdygtige åndssvage. Denne skole blev allerede 1867 en selvstændig anstalt, der igen efterhånden affødte en mængde afdelinger for forskning.

Kategorier af åndssvage.

Midt under arbejdet for oprettelsen af en landbrugskoloni for arbejdsføre åndssvage kaldtes Keller bort fra en virksomhed, der ved hans personlige energi og dygtighed såvel på døvstumme- som ånds-svagevæsenets mmråde trods sin væsentlig private karakter var gået ind i den alm. bevidsthed som, et led af det offentliges omsorg for de abnorme.

Keller var forfatter til forskellige lærebøger til brug i abnormskolen. Sammen med Moldenhawer udgav han 1867-1884: Nordisk Tidsskrift for Blinde-, Døvstumme- og Åndssvageskolen.

Litteratur anvendt af F. Bech i Salmonsen
A. Prytz, Til Minde om Professor Johan Keller, 1885
Hj. Keller: Døvstummeskolen grundet på Talemetoden, Nyborg 1896

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]



Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.