Johan Ludvig Heiberg (filolog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
J. L. Heiberg (1854-1928). Foto af Frederik Riise.
J. L. Heiberg (1854-1928) i 1918. Foto af Julie Laurberg.

Johan Ludvig Heiberg (27. november 1854 i Aalborg4. januar 1928 i København) var en dansk klassisk filolog, professor, dr.phil. (udgiver af græske matematikere) og skolemand.

J.L. Heiberg var søn af læge E.Th. Heiberg og hustru f. Schmidt og var beslægtet med digteren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Han blev student fra Aalborg Katedralskole 1871; cand. filol. 1876, vandt Københavns Universitets Guldmedalje 1877, Dr. phil. (Quaestiones Archimedeae) 1879, medlem af Videnskabernes Selskab 1883, bestyrer af Borgerdydskolen i København 1884-1896 og professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet fra 1896, Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs redaktør, forstander for Universitetets filologiskhistoriske Laboratorium; medarbejder ved Illustreret Verdens-Litteraturhistorie og ved Verdenskulturen og medudgiver af Søren Kierkegaards Skrifter. Han var Ridder af Dannebrog.

Heiberg var gift med Cathrine H., f. 7. oktober i Rendsborg, datter af kaptajn M. Asmussen.

Biografi, bibliografi m.m. i Kalliope og Kraks Blaa Bog 1927.

Væsentligste udgivelser[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1915 - 1916
Efterfølgende:
Harald Westergaard Knud Faber


Sprogforsker Stub
Denne biografi af en sprogforsker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi