Johan Nicolai Madvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. dec. 2014, 20:12 af BillyDK (diskussion | bidrag) BillyDK (diskussion | bidrag) ({{Folketingets formænd}})
Johan Nicolai Madvig
Johan Nicolai Madvig
Kultusminister
Nutidens undervisningsminister
Embedsperiode
16. november 1848 – 7. december 1851
Foregående Ditlev G. Monrad
Efterfulgt af Peter Georg Bang
Personlige detaljer
Født 7. august 1804
Svaneke
Død 12. december 1886
København
Gravsted Assistens Kirkegård
Nationalitet Danmark Dansker
Uddannelses­sted Frederiksborg Gymnasium og HF
Københavns Universitet
Profession Politiker, klassisk filolog
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Ridder af Elefantordenen

1879

Johan Nicolai Madvig (7. august 1804 i Svaneke12. december 1886 i København) var en dansk klassisk filolog og politiker.

Madvig, hvis far var byskriver i Svaneke, voksede op i små kår. Efter en noget mangelfuld elementærundervisning blev Madvig 1817, et år efter faderens død, ved privat understøttelse af blandt andet etatsrådinde Kofoed sat i stand til at studere. Fra Frederiksborg latinskole, hvis rektor Bendt Bendtsen vakte hans interesse for de klassiske sprog, dimitteredes han 1820 til universitetet med udmærkelse. 1821 tog han ligeledes med udmærkelse Anden Eksamen; samme år fik han accessit for en besvarelse af universitetets prisopgave.

Under vejledning af F.C. Petersen, men med stor selvstændighed, kastede han sig over studiet af klassisk filologi; allerede 1825 tog han filologisk eksamen med udmærkelse og disputerede 1826 for magistergraden med værket Emendationes in Ciceronis libros de legibus et Academica (Tekstforbedringer til Ciceros bøger "Om lovene" og "Academica").

Umiddelbart derefter blev han ansat som vikar for professor Børge Riisbrigh Thorlacius, der rejste udenlands; Han udgav en række tekstrettelser til to af Ciceros taler mod Verres (Epistula critica ad Orellium, 1828), hvori han viser fuldkomment herredømme over den tekstkritiske metode. Senere i 1828 tog han doktorgraden med en afhandling om Ciceros kommentator Asconius, i hvilken han påviste behovet for en sondring mellem Asconius, en filolog på Neros tid, og en langt senere kommentar, der med urette var tilskrevet Asconius.

I 1830-1832 gennemgik Madvig en personlig livskrise, der førte ham til at overveje værdien af den klassiske dannelse.

Det fik ham sat i gang med dybe overvejelser over dannelse som begreb og livsmål, der udmøntede sig i både tekster om dannelse og et livslangt virke i det lærde skolevæsen. Hans dannelsestanker var et forsøg på at forene den klassiske historiske dannelse med den moderne, både sproglige, nationale og naturvidenskabelige dannelse.

I 1884 og 1885 dikterede han sine erindringer, der blev udgivet posthumt i 1887 med titlen Livserindringer.

Politisk virksomhed

Han stod som kultusminister bag skoleloven af 1850 for det lærde skolevæsen, der som den første lov havde den almene dannelse øverst i sin formålsparagraf.

Litteratur

  • Johan Nicolai Madvig: et mindeskrift, I–II, 1955-1963, udg. af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet. Indhold: Povl Bagge, "Levned og politisk virksomhed". Per Krarup, "Forholdet til skolen". Johs. Pedersen, "Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet". Povl Johs. Jensen, "Madvig som filolog". E. Spang-Hanssen, "Madvig og Københavns Universitet".
  • Larsen, Jesper Eckhardt "J.N. Madvigs Dannelsestanker. En kritisk humanist i den danske romantik" (2002), Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, København.
  • Johan Nicolai Madvig: Latinsk Ordføiningslære, (1842), 4. udgave 1894, genoptrykt 1962 og 2001. ISBN 87-7288-917-9

Eksterne henvisninger

Foregående:
J.E. Larsen
Rektor for
Københavns Universitet

1855 - 1857
Efterfølgende:
Johan Georg Forchhammer
Foregående:
H.N. Clausen
Rektor for
Københavns Universitet

1863 - 1864
Efterfølgende:
H.N. Clausen
Foregående:
F.T.J. Gram
Rektor for
Københavns Universitet

1866 - 1867
Efterfølgende:
Niels Ludvig Westergaard
Foregående:
H.N. Clausen
Rektor for
Københavns Universitet

1870 - 1871
Efterfølgende:
Andreas Aagesen
Foregående:
Carl Holten
Rektor for
Københavns Universitet

1878 - 1879
Efterfølgende:
Carl Goos
DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi