Johan af Holsten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grev Johans segl

Johan af Holsten (død 27. september 1359) var holstensk greve og pantherre i Skånelandene samt på Sjælland og Lolland. Han var søn af Gerhard den blinde og Agnes af Brandenburg, og således halvbror til kong Erik Menved og Christoffer 2.. Han kendes også under navnene Johan af Plön og Johan den Milde.

Efter Erik Menveds død lykkedes det efterhånden Johan sammen med sin fætter, grev Gerhard, gennem forskellige intriger at tilrive sig pantebreve, først på Lolland og siden på Sjælland og Skånelandene. På det tidspunkt var alliancen mellem Johan og Gerhard brudt, og sidstnævnte havde erhvervet den vestlige del af Danmark. Johan på sin side havde udstykket sine pantelen i mindre dele og pantsat bl.a. Skånelandene til andre nordtyske adelsmænd, som med stor grumhed inddrev skatter og udplyndrede skåningerne efter bedste evne. Det forårsagede i 1332, at skåningerne gjorde oprør og med den lundensiske ærkebiskop Karl Eriksen Røde i spidsen søgte beskyttelse hos Sveriges og Norges konge, Magnus Eriksson Smek (som i øvrigt var Johans og Gerhards grandnevø). Magnus Smek indløste det skånelandske pantebrev og titulerede sig derefter også "konge af Skånelandene".

Johan byggede fæstningsværket Ravnsborg på Lolland.


Johan af Holstens anetavle i to generationer
P I II

Proband:
Johan af Holsten

Far:
Gerhard den Blinde

Farfar:
Gerhard 1. af Holsten
Farmor:
Elisabeth af Mecklenburg
Mor:
Agnes af Brandenburg
Morfar:
Johan 1. af Brandenburg
Mormor:
Hedevig af Pommern