Johann Adolph Hasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johann Adolph Hasse.

Johann Adolph Hasse (25. februar 1699 ved Hamburg16. december 1783 i Venedig) var en tysk operakomponist.

Hasse var først ansat som sanger ved den da så berømte komponist Keisers opera i Hamburg, senere i Braunschweig, hvor han komponerede sin første opera, Antiochus (til tysk tekst).

Fra 1722 gjorde Hasse i Italien alvorlige studier dels hos Porpora, dels hos Scarlatti, og da han derefter optrådte som operakomponist, vandt han hurtig italienernes yndest i den grad, at teatrene kappedes om at få ham til at skrive for dem.

Navnlig i Venedig var Hasse, ogå på grund af sit smukke klaverspil, i høj grad afholdt — han kaldtes il caro sassone —; og i denne by lærte han den berømte sangerinde Faustina Bordoni at kende, der 1730 blev hans hustru, og for hvem han siden hen skrev hovedpartierne i sine operaer.

I 1731 engagerede August II Hasse til kapelmester og Faustina til primadonna ved operaen i Dresden; men da Hasse følte sig utilfreds med forholdene, begav han sig på ny på kunstrejser, besøgte dels Italiens musikbyer, hvor han hævdede sit gamle ry, dels London, hvor han derimod ikke kunde gøre sig gældende over for Händel.

I 1734 vendte han tilbage til Dresden og virkede nu her sammen med sin hustru til 1763, men begge drog i de følgende år ofte med orlov til de italienske skuepladser for deres berømmelse; 1750 fejrede Hasse også triumfer i Paris. Efter Syvårskrigens afslutning blev de af sparsommelighedshensyn pensionerede fra Dresdener operaen.

En række år havde Hasse nu ophold i Wien; trods sin høje alder komponerede han endnu fra tid til anden, og det var, da en ny opera af ham (hans sidste), Ruggiero, opførtes ved en festlighed i Milano 1771, at han udtalte de profetiske ord om Mozart, hvis Ascanio in Alba fremførtes samtidig: "Denne dreng vil bringe os alle i forglemmelse".

Hasse antages at have komponeret over 100 operaer, men kun forholdsvis få foreligger (helt eller delvis) trykte. Lige så berømt og yndet Hasse var i sin levetid, lige så fuldstændig glemte er hans værker nemlig nu. De omfatter også oratorier og anden kirkemusik samt kantater, duetter, koncerter og kammermusik; men det var som operakomponist, Hasse frem for alt fejredes af samtiden.

Hasse havde ganske tilegnet sig den italienske (neapolitanske) operas stil; han frembragte med stor lethed, besad megen melodiøs opfindsomhed og ikke ringe karakteriseringsevne, vidste at skrive udmærket for sangerne og at underordne orkesteret under sangen og imødekom på de fleste punkter tidens smag, hvilket allerede forklarer den lykke, hans operaer gjorde.

Kilder[redigér | redigér wikikode]