Johann Albrecht Bengel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johann Albrecht Bengel

Johann Albrecht Bengel (24. juni 16872. november 1752) var en württembergsk teolog og præstesøn.

Bengel studerede i Tübingen, foretog en rejse for at studere det lærde skolevæsen og blev 1713 lærer ved klosterskolen Denkendorf.

Bengel var en udmærket lærer, der i lige grad forstod at påvirke moralsk og intellektuelt. Han udgav nogle latinske skolebøger; men betydningsfuldest blev hans kritiske udgave af det Ny Testamente og hans fortolkning af samme (Gnomon).

Læren om tusindårsriget, hvis frembrud han satte til 1836, har ved ham fået borgerret i teologien, efter at pietismen havde bragt den frem for menighedens bevidsthed.

Som württembergsk prælat og konsistorialråd udvirkede Bengel, at der blev taget forstandig på pietisterne; det er væsentlig hans fortjeneste, at den württembergske pietisme har holdt sig lige til seneste tid.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Religion Stub
Denne religionsrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi