Johann Ernst Immanuel Walch

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Johann Ernst Immanuel Walch (29. august 17251. december 1778) var en tysk teolog og geolog. Han var søn af teologen Johann Georg Walch.

Walch studerede semitiske sprog, naturvidenskab og matematik i Jena. I 1748 rejste han, sammen med sin bror Christian Wilhelm Franz Walch et år udenlands. Rejsen gik igennem Holland, Frankrig og Italien. 1750 blev han ekstraordinær professor i teologi, 1754 ordentlig professor i logik og metafysik, 1759 i retorik og poetik.

Walch var udgiveren af tidsskriftet Der Naturforscher ("Naturforskeren" (1774-1778)) og fra 1749 medudgiver af Zeitungen von gelehrten Sachen ("Efterretninger om lærde sager").

Allerede i 1771 anvendte Walch betegnelsen trilobit i sine geologiske skrifter[1], dette udtryk blev først almindeligt anvendt i videnskaben i starten af det 19. århundrede.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Diatribe de ortu et progressu artis criticae apud veteres romanos (1747)
  • Einleitung in die Harmonie der Evangelien (1749)
  • Dissertationes in Acta Apostolorum (1756-1761)
  • De arte critica veterum Romanorum (1757)
  • Die Naturgeschichte der Versteinerungen zur Erläuterung der Knorrischen Sammlung von Merkwürdigkeiten der Natur (1771)
  • Antiquitales symbolicae (1772)
  • Observationes in Matthaeum ex Graecis inscriptionibus (1779)

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Walch, J.E.I. 1771. Die Naturgeschichte der Versteinerungen zur Erläuterung der Knorrischen Sammlung von Merkwürdigkeiten der Natur. Nürnberg)