Johann Friedrich von Schulte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johann Friedrich von Schulte

Johann Friedrich von Schulte (18271915) var en tysk kirkeretslærer, en af gammelkatolicismens førere.

Efter at have studeret filologi og jura blev han 1854 professor i kirkeret i Prag. Derfra forflyttedes han 1873 til Bonn.Han hørte til sin tids lærdeste kirkeretslærere og skrev en lang række skrifter om den katolske kirkeret.

Da Vatikankoncilets bestemmelse om pavens ufejlbarhed var fremkommet, stillede Schulte sig straks blandt de gammelkatolske opponenter, og han har skrevet flere dygtige arbejder til forsvar for gammelkatolicismen mod ultramontanismen, således Der Altkatholicismus (1887), ligesom han også ledede en række gammelkatolske kongresser.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.