Johann Heinrich Voss

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Johann Heinrich Voss

Johann Heinrich Voss (også Voß) (20. februar 1751 i Sommersdorf i Mecklenburg29. marts 1826 i Heidelberg) var en tysk digter og filolog.

Voss var først huslærer, studerede derpå teologi og senere under Heyne filologi og litteratur i Göttingen, hvor han lærte Boie at kende og var med til at grunde "Göttinger Hainbund". Under et ophold i Hamburg 1774 traf han Klopstock og bosatte sig i det følgende år i Wandsbeck, hvor han sluttede venskab med Claudius. Her redigerede han Göttinger Musenalmanach, som han i lang tid ledede. 1778 blev han rektor i Otterdorff, 1782 i Eutin, udnævntes 1786 til hofråd, bosatte sig efter at være blevet pensioneret 1802 i Jena, men flyttede efter ønske af hertugen af Baden, som sikrede ham en årlig hædersgave på 1000 thaler, til Heidelberg.

Voss første lyriske digte i tidens sentimentale stil findes i Göttinger Musenalmanach 1772 og er senere optagne i Gedichte (1785). I sin egen Musenalmanach offentliggjorde han sine første idyller, som »Der Morgen«, »Selmas Geburtstag« og »Der Bettler«. Ligesom de første Digte er disse første Idyller stive og tørre; det var først med »Der siebzigste Geburtstag« (»Musenalmanach« 1781) og »Luise« (smst. 1783), at han rigtig fik Læseverdenen i Tale med sine smukke og friske landlige Skildringer, hvis vidtløftige Form de senere Romantikere — i Danmark Oehlenschläger i »Skt. Hansaftensspil« — harcelerede over. Flere af V.s øvrige Digte blev meget populære, f. Eks. »Ich sass und spann vor meiner Tür«, »Des Jahres letzte Stunde« og »Seht den Himmel wie heiter«.

Med sine Oversættelser af Homers »Odyssee« — hvis Begyndelse skyldes F. L. Stolberg — (1781 [1], paa ny udgivet af M. Bernays 1881) — og »Odyssee und Ilias« (4 Bd, 1793) gav han den tyske Litteratur en i episk Henseende ypperlig Gendigtning. Hans senere Oversættelser — Virgil, Ovid, Horats og Aristophanes — kunde ikke maale sig med Homer-Gengivelsen, og hans Forsøg paa at oversætte Shakespeare faldt ikke heldig ud. Det er som Homers Oversætter og som Idyldigter, at V. mindes i vore Dage. »Sämtliche Gedichte« (7 Bd, 1802), »Auswahl« (4 Bd, 1825), »Sämtliche poetische Werke«, hrsg. v. seinem Sohne Abraham V. mit Biographie von F. E. Th. Schmidt (1835). »Briefe« hrsg. v. seinem Sohne Abraham V. (4 Bd, 1829-33).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.