Johann Jakob Bodmer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johann Jakob Bodmer som ung.

Johann Jakob Bodmer (19. juli 16982. januar 1783) var en schweizisk digter.

Bodmer, som var præstesøn, begyndte at studere teologi, var en tid ved handelen, men fik 1725 ansættelse som docent i helvetisk historie ved Universitetet i Zürich og blev senere medlem af det store råd. Betydning for tysk digtning fik han ved sin oversættelse af Miltons Tabte Paradis (1732), og da Klopstock udsendte de første sange af Messiaden, vandt han en trofast og begejstret tilhænger i Bodmer, der så Miltons arvtager i ham.

Selv forsøgte han sig som digter, udgav episke digtninge som Noah (1750) og Die Sündflut (1755) og dramaer om Marcus Brutus (1768) og Wilhelm Tell (1775). Dette har blivet set som efterklangpoesi og udramatisk retorik. Mere betydning fik hans kritiske skrifter og hans udgaver af ældre schwabisk digtning og minnesangernes poesi.

Tiden løb imidlertid fra ham. Han forstod lige så lidt Lessing som den øvrige nye litteratur, blev heftig og ubillig i sin polemik og tilbragte sin alderdom med at oversætte Homer uden at have blik for det opsving, den tyske digtning netop i disse år tog ved Goethes fremtræden og begyndende manddomsgerning.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.