Johanne Dan

Johanne Dan er et museumsskib bygget 1972 som en tro kopi af everten Johanne, der blev bygget i Ribe i 1867 til tømmerhandler Jørgen Lauritzen. Skibet sejlede med Skibbroen i Ribe som udgangspunkt mellem lade- og ankerpladser i Vadehavet med stykgods, byggematerialer og brændsel.

Skibet har en bruttotonnage på 35 BRT (et rummål på ca. 99 m³) og dødvægt på 50 tons. Sejlarealet er ca. 67 m², hvilket ikke er meget i forhold til en dansk jagt, der med samme længde i dækket kunne bære tre gange så meget sejl. Forklaringen er, at Johanne Dan ligesom andre everter ikke har køl og kun stikker ca. 2 fod (= ca. 60 cm.) Den flade bund muliggør, at everten kan sejle helt ind til kysten i tidevandsområderne eller op ad åerne, og er uafhængig af broer og havne.

Den oprindelige evert Johanne holdt kun i 15 år og blev ophugget 1882.

Museumsskibet Johanne Dan blev bygget 1972 på Raun Bybergs Skibsbyggeri i Esbjerg til familien Lauritzen/JL-Fondet og var en gave til Ribe, hvor det kom til at ligge fast ved Skibbroen. Efterhånden som omkostningerne til vedligehold voksede, besluttedes det i 1987 at overdrage ejerskabet til Ribe Turistforening og siden til foreningen Gammelt Præg i samarbejde med Ribe Træskibslaug. Lauritzen Fonden bekostede i 2010 en renovering af skibet på Årøsund Bådeværft. Fra sommeren 2013 forestod Ribe Træskibslaug en omfattende renovering af Johanne Dan.

Skibsbevaringsfonden erklærede 2014 Johanne Dan for bevaringsværdig.

Johanne Dan og J. Lauritzen[redigér | rediger kildetekst]

Murersvend Jørgen Lauritzen (1821-1903) fra Vilslev løste 1854 borgerskab som tømmerhandler i Ribe. For selv at hente træ i Norge lod han galeasen Frederikke Sofie bygge i Ribe i 1866, og kort efter byggedes everten Johanne.

I 1884 åbnedes i Esbjerg en filial af tømmerhandlen under ledelse af sønnen Ditlev Lauritzen. Ditlev købte 1888 sit første skib "Uganda" og indledte rederivirksomhed. I 1914 flyttede han rederiets hovedkontor til København.