Johannes Eduard Beissenherz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Johannes Edvard Beissenherz)
Gå til: navigation, søg
J.E. Beissenherz 1903
Foto: Marius Christensen

Johannes Eduard/Edvard (von)[1] Beissenherz (18. september 1823 i Frederikssund6. september 1912) var en dansk officer.

Han var søn af major C.T. von Beissenherz og hustru f. Smith, blev sekondløjtnant 1845, deltog i Treårskrigen 1848-50, hvor han blev såret, blev premierløjtnant 1849, kaptajn 1860 og oberst 1875. Under den 2. Slesvigske Krig var han kompagnichef. Beissenherz blev chef for Den Kongelige Livgardes linjebataljon 1883, generalmajor i forstærkningen og chef for Københavns væbning 1888 og fik afsked 1892. Han var kammerherre og Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Han var gift med Henriette Augusta Jacobine f. Prahl.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Ikke en del af navnet, men fra ca. 1770 og indtil 1860 havde danske officerer i hæren lov til at sætte et von foran deres familienavn.