Johannes Juul

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Johannes Juul (27. oktober 1887 i Ormslev5. november 1969 i Haslev) var en dansk opfinder og vindmøllepioner. Han betragtes som en af pionererne inden for moderne vindmølle teknologi. Han blev udlært som landlig elektriker i 1904Askov Højskole hvor Poul la Cour afholdt det første ”vindelektriker” kursus. Johannes Juul blev i 1914 autoriseret el-installatør, og han drev selvstændig installatørvirksomhed i Køge fra 1915 – 1926. I 1926 blev han ansat af elselskabet SEAS med den betingelse, at han skulle have lov til at foretage uafhængig forskning inden for de rammer, som SEAS kunne tilbyde ham. I begyndelsen af 1930'erne arbejdede han med at forbedre elektriske kogeapparater, det førte frem til opfindelsen af et egentligt lavvoltskomfur, som blev fabrikeret hos firmaet LK. Hans opfindelse af bl.a. lavvoltskomfuret i 1934 gjorde at han i 1940 blev optaget i Ingeniør-Sammenslutningen og dermed kunne kalde sig ingeniør på trods af at han var selvlært. Under 2. verdenskrig opstod der forsyningsproblemer med kul og olie. Selv efter afslutningen på krigen var der stadig knaphed på disse ressourcer. Johannes Juul foreslog SEAS, at han begyndte at eksperiementere med el-genererende vindmøller. Den første blev opstillet ved Vester Egesborg i 1950 og havde en generatoreffekt på 10 kW. Den næste blev opstillet i 1952Bogø og havde en generatoreffekt på 45 kW. På baggrund af Juuls erfaringer blev der i regi af Danske Elværkers Forening men under Juuls ledelse i 1957 færdigstillet en tredje forsøgsmølle ved Gedser på 200 kW generatoreffekt. Gedsermøllen kørte i 10 år og viste sig i 1970'erne, at være verdens eneste store vekselstrømsvindmølle, der havde kørt i 10 år uden at rive sig selv i stykker. Møllehatten samt to restaurerede vinger fra Gedsermøllen er i dag opstillet på Elmuseet ved Tange, hvor tilblivelseshistorien bag er en del af museets formidling. Den tredje vinge er opbevaret på museets magasin.