Jonas (Bibelen)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jonas i fiskens gab - hængefigur i Hvidbjerg KirkeThyholm.

Jonas er den femte i rækken af de såkaldte 12 små profeter fra Det Gamle Testamente og hovedpersonen i Jonas' Bog. Søn af Amitaj og født i Gat-Hefer i Zebulons land. Han levede sandsynligvis før eller under Jeroboam II's regering og forudsage ifølge Anden Kongebog 14,25 kongens held med at vinde et tabt landområde tilbage. Derudover kendes han mest fra hans rejse til Nineveh, hvor han ifølge Jonas Bog var kaldet af Gud til at forkynde dom. Men Jonas rejste den modsatte vej med skib væk fra Nineveh, så at Gud måtte sende en storm der gjorde at sømændene måtte kaste Jonas ud for at stilne stormen. Jonas blev derefter slugt af en fisk og måtte være i fiskens bug i 3 dage og nætter før han blev kastet op på land. Senere tog han så til Nineveh og forkyndte dom over byen, så at den omvendte sig og blev skånet.

Trods dette blev Jonas kun vred over, at Gud alligevel ikke udslettede byen, så at Gud endnu engang måtte gå i rette med profeten Jonas.

Profeten Jonas er en yndet fortælling i bibelhistorietimer særligt pga. beretningen med fisken, men ellers er Jonas ikke nogen markant figur i Bibelen. Jesus bruger dog hans eksempler til at forudsige sin egen død og opstandelse.