Jordstar
| Jordstar | |
|---|---|
 Jordstar (Carex humilis) Foto: Harald Berger | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Cyperaceae (Halvgræs-familien) |
| Slægt | Carex (Star-slægten) |
| Art | C. humilis |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Jordstar (Carex humilis), også skrevet Jord-Star, er en staude med en tæt, tuedannende eller svagt tæppedannende vækst. Arten er karakteristisk for steppevegetationerne, og vokser ikke vildt i Danmark.
Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]
Jordstar er en græsagtig og flerårig, urteagtig plante med en tæt, tuedannende vækst. Planten kan langsomt danne små puder eller tæpper. De oprette stængler er glatte og svagt trekantede i tværsnit. De tuedannende grundblade har purpurrøde bladskeder, og er for det meste børsteagtigt sammenrullede og linjeformede med grågrøn til lysegrøn farve på begge bladsider.
Blomstringen sker i april-maj, hvor man kan finde de rustrøde han-aks yderst på stænglerne, mens de sølvskinnende hun-aks findes lidt længere nede ad skuddet. Frugterne er nødder.
Rodnettet er tæt filtet og stort i forhold til plantens overjordiske del. Arten får ofte en ringformet vækst med død midte. Dette skyldes formentlig en form for selvforgiftning [1]
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,15 x 0,15 m (15 x 15 cm/år). Selve bladtuen er dog noget mindre. Målene kan bruges til beregning af planteafstande i haver.
Hjemsted[redigér | rediger kildetekst]
| Jordstar | |||||
| L = 7 | T = 6 | K = 5 | F = 2 | R = 8 | N = 3 |
Arten er knyttet til tørre steppeområder og lyse ege- og fyrreskove (plantesamfundet Mesobromion ereeti) på tør bund, og den er udbredt i Sibirien og Østasien samt i Central- og Østeuropa. Den foretrækker solåbne voksesteder med porøs sand- eller lerbund, men findes også på klippegrund med tyndt jordlag.
I skovsteppe-områderne af Ukraine findes den sammen med bl.a. fjergræs, alm. hvene, Cytisus ruthenicus (en gyvel-art), dværgkirsebær, engsalvie, Festuca sulcata (en svingel-art), gul snerre, hårtotfjergræs, Pedicularis comosa (en troldurt-art) og slåen. [2]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
