Jordskælv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Globale jordskælvs epicentre, 1963–1998
Globale pladetektoniske bevægelser
Ødelæggelser efter jordskælvet i El Salvador i 2001

Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade. Jordskælv skyldes typisk, at kontinentalpladerne flytter sig, sådan som det er beskrevet i teorien om pladetektonik. Videnskaben om jordskælv kaldes seismologi (græsk seismos, (jord)skælv). En anden årsag til jordskælv kan være landhævning. Det sker hyppigt i Nordskandinavien, hvor landhævningen er større end i Danmark.

Den tekniske, objektive styrke af jordskælv måles med richterskalaen. Skaderne og menneskers fornemmelse af skælvet måles derimod med mercalliskalaen. Et jordskælvs centrum på jordoverfladen kaldes epicenter. Det ligger lige over hypocenteret, stedet hvor jordskælvet finder sted nede i jorden. Jordskælvenes epicentre samler sig ofte i linjer langs forkastningszoner. En sådan zone er for eksempel Tornqvistzonen, der strækker sig gennem Skåne, Kattegat og Nordjylland.[1]

Større jordskælv i Danmark menes at have forekommet, men meget sjældent. Europas mest jordskælvsaktive land er Grækenland. I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet som følge af jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 13 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5 på richterskalaen.[2]

Jordskælv er årsagen til en stor del af de seismiske bølger.

Årsager[redigér | redigér wikikode]

Et jordskælv kan opstå på flere måder.

  1. Når to tektoniske plader støder sammen.
  2. Når pladerne gnider mod hinanden. Det kaldes også transforme grænser.
  3. Når de støder sammen kan den ene plade glide ned under den anden, som igen skaber friktion, som kan skabe rystelser. På den måde kan der dannes bjerge, hvis den øverste plade skraber materiale af den nederste. Dette kaldes også konvergente grænser.
  4. Når to plader støder sammen, og de skubber hinanden opad. Også på denne måde kan der opstå bjerge, fordi pladerne skubber hinanden opad.
  5. Når to plader trækker sig fra hinanden. Dette kaldes også divergente grænser.

Kontinentalplader[redigér | redigér wikikode]

Ifølge teorien om pladetektonik er jordens overflade opdelt i kontinentalplader, også kaldet tektoniske plader. Det er en tyk (ca. 50 km i gennemsnit) plade, som består af vulkanske eller sedimentære bjergarter. Kontinentalpladerne har lavere massefylde end Jordens kappe, og de flyder derfor ovenpå. Pladerne er det lag af jorden som kaldes lithosfæren (af græsk lithos, sten). Pladerne samles ca. hvert 200 millioner år til et superkontinent. Det sidste superkontinent hed Pangæa og skilte sig ad for omkring 200 millioner år siden. Pladerne bevæger sig typisk 10-40 mm om året, men helt op til 160 mm om året. Forskere mener, at det er varmen fra jordens kerne, der får pladerne til at bevæge sig.

Styrke[redigér | redigér wikikode]

Richterskalaen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Richterskalaen

Et jordskælvs objektive styrke kan måles på richterskalaen. Richterskalaen er en åben skala, hvilket vil sige at den ikke har en øvre grænse. Den blev udtænkt af seismologen Charles Francis Richter i 1935. Richterskalaen begynder ved 0, og et jordskælv der måler 0 på richterskalaen betyder, at nålen på en seismograf bevæger sig en mikrometer, dvs. en tusindedel millimeter.

Mercalliskalaen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Mercalliskalaen

Mercalliskalaen går fra 0 til 12 og er en subjektiv skala, der angiver hvor store skader skælvet anretter, og hvordan mennesker føler skælvet. Denne skala benyttest undertiden , da richterskalaen ikke nødvendigvis fortæller noget om effekterne af et jordskælv.

Momentmagnitude-skalaen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Momentmagnitude-skalaen

Momentmagnitude-skalaen med benævnelsen MW benyttes til at sammenligne energi-udladninger fra jordskælv. Og er den oftest benyttede i dag.

Skadevirkninger[redigér | redigér wikikode]

Et større jordskælv kan få huse til at falde sammen. Jordskælvet i Kashmir 8. oktober 2005 fik 1500 huse til at styrte sammen. 90% af befolkningen i byen var påvirket af jordskælvet, og 73000 mennesker døde. Dette jordskælv målte 7,7 på richterskalaen. Skælvene i Danmark i december 2008 og februar 2010 målte kun 4,6-4,7 på richterskalaen.

Et jordskælv under havet kan forårsage en tsunami. Bølgen kan næppe mærkes på havet, men kan bevæge sig med 700-900 km/t og ramme land med f.eks. op til 30 m høje bølger.

Hyppighed[redigér | redigér wikikode]

Små jordskælv opstår næsten hele tiden overalt i verden. De store jordskælv forekommer kun, hvor de tektoniske plader støder sammen (jordskælvszoner). Der kan imidlertid komme små jordskælv midt på en plade, fordi der også kan opstå spændinger på pladen eller i forkastningszoner. Det skete i Skåne 16. december 2008, hvor jordskælvet målte 4,7 på richterskalaen. I England, som ligger midt på en tektonisk plade, er der et jordskælv af styrke 3,7-4,6 omtrent hvert år, af styrke 4,7-5,5 hvert tiende år og af styrke 5,6 og derover en gang i løbet af 100 år. 90 % af alle jordskælv (og 85 % af de store) forekommer i en 40.000 km lang hesteskoformet zone langs Stillehavet.

Større jordskælv i verden[redigér | redigér wikikode]

Den 31. august 1819 kl. 14.30 var der et forholdsvis kraftigt jordskælv med epicenter nær Lurøy i Ranafjorden i Nordnorge. Det varede 5-10 minutter. Vægge, skorstene og nogle træbygninger blev beskadiget. Da det var den første dag med godt vejr i flere uger, var folk ude for at bjærge hø, og ingen mennesker blev dræbt. Skælvet udløste mange store stenskred og voldsomme bølger ved kysten. Skælvet anslås til 8 på mercalliskalaen. Det mærkedes også i Trondhjem, Nordsverige og Finland. Der var daglige efterskælv i flere uger, fulgt af en ca. tiårig periode med flere følelige skælv om året.[3]

Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004[redigér | redigér wikikode]

Den 26. december 2004 ramte et voldsomt jordskælv det Indiske Ocean. Epicentret lå 160 kilometer vest for Sumatra, og hypocentret lå i 30 meters dybde. Jordskælvet havde en styrke svarende til en eksplosion på 26,3 megaton. Jordskælvet udløste en flodbølge (tsunami), som ramte Sumatra, Sri Lanka, Indonesien, Indien og Thailand. Bølgen var nogle steder 10 meter høj, men de fleste steder 3-6 meter høj. Tsunamien dræbte over 180.000 og gjorde 1,1 millioner mennesker hjemløse.

Jordskælv i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Jordskælv der er så kraftige, at de kan mærkes, er ganske sjældne i Danmark, men små skælv forekommer jævnligt.

De nordlige og østlige dele af Danmark ligger ved en større forkastningszone, Sorgenfrei-Tornqvist-zonen eller Tornqvistzonen, der løber fra Sortehavet til Skotland. Forkastningen løber tværs gennem Skåne fra sydøst til nordvest, hvor den tydeligt kan ses på et geologisk kort. I Danmark forløber den via Bornholm, den nordlige øresundskyst, Kattegat, Vendsyssel, Thy og Skagerrak. De mest jordskælvsaktive områder i Danmark er derfor Thy[4], Læsø og Nordsjælland. Jordskælv forekommer derimod ikke i den sydvestlige del af Danmark.

Geologiprofessor Jens Morten Hansen har dokumenteret, at Læsø drejede om sin egen akse og sank i havet for ca. 4.500 år siden i bronzealderen, formodentlig under et jordskælv på 7-8 på richterskalaen. Læsø genopstod for højst 3.000 år siden. Han mener, at der siden dengang har været kraftige jordskælv gennemsnitligt en gang hver 300-400 år. Han hævder også, at atomkraftværket Barsebäck er fejlplaceret, og at det ville have været ulovligt i USA at placere et a-kraftværk i en tilsvarende risikozone.[5][6][7]

Et jordskælv i Danmark fra 1073 er veldokumenteret, bl.a. i Scriptores rerum Danicarum.

Den store jordskælvskatastrofe i Lissabon den 1. november 1755 kunne også mærkes i København.

Kattegat den 22. december 1759 (se nedenfor).

Thy den 3. april 1841 (se nedenfor).

Den 23. oktober 1904 ramte et jordskælv den sydlige Oslofjord. Det kunne mærkes i hele Danmark, og det anslås til 6,5 på richterskalaen og 5 på mercalliskalaen.

Den 15. juni 1985 ramte et jordskælv med styrke 4,5 på richterskalaen det nordøstlige Sjælland og Sydsverige. Epicenter var i havet nord for Gilleleje.

Den 6. november 2001 kl. 19.05 ramte et jordskælv med knap 3 på richterskalaen området mellem Holbæk og Roskilde.[8]

Den 23. februar 2004 kl. 9.38 ramte et jordskælv med styrke 3 på richterskalaen Sjælland nær Køge. [9]

Den 21. september 2004 kl. 15.34 blev København ramt af rystelserne fra et jordskælv med epicenter i Kaliningrad, hvor det måltes til styrke 5 på richterskalaen. Skælvet anrettede flere skader og sprækkedannelse i jordskorpen i Kaliningrad-området. Rådhuset i Landskrona blev evakueret.[10][11][12]

To rystelser omkring Glyngøre den 1. februar 2008 var derimod ikke et jordskælv, ifølge GEUS.[13]

Skåne den 16. december 2008 (se nedenfor).

Thy den 19. februar 2010 (se nedenfor).

Den 6. august 2012 kl. 4.57 var der et jordskælv mellem Danmark og Sydsverige, målt til styrke 4,4 med epicenter i Kattegat 20 km sydøst for Anholt.[14][15][16]

Kattegat den 22. december 1759[redigér | redigér wikikode]

Den 22. december 1759 mellem 0.30 og 0.45 var der er større jordskælv omkring det nordlige Kattegat. Der var mindre skader på bygninger i Bohuslen og Nordjylland. En gavl i Budolfi Kirke i Ålborg styrtede ned. Styrken i kerneområdet anslås til 7 på mercalliskalaen. Et efterskælv fulgte klokken 5.30. Sjællands biskop bad alle sognepræster indsamle observationer, og der indkom 198 besvarelser, især fra Nordsjælland. Det kunne også føles i Hamborg, Christiania (Oslo), Bergen og Odense og ganske svagt i Stockholm.[17] Isen på Limfjorden og Vejle Fjord brød op, og isen brød endda op på bundfrosne søer i Sverige.[3]

Thy den 3. april 1841[redigér | redigér wikikode]

Den 3. april 1841 forekom et relativt kraftigt jordskælv i Nordvestjylland. Epicentret menes at have været ved Fur og Salling. Arup kirketårn på Hannæs revnede og en vielse blev afbrudt, fordi folk flygtede ud af kirken, skorstene faldt ned, og et hus i Thisted blev så beskadiget at det måtte rives ned.[18] Det anslås til 7 på mercalliskalaen.

Skåne den 16. december 2008[redigér | redigér wikikode]

Den 16. december 2008 kl. 06.20 ramte et moderat jordskælv Skåne og Sjælland. Skælvet havde epicenter nær Sjøbo 40-60 km øst for Malmø. Styrken opgives til at have været 4,3-4,9 på richterskalaen.[19][20] Det varede cirka fem sekunder og blev mærket overalt i Skåne og i bl.a. København, Roskilde, Østjylland, Odense, Aalborg, på Bornholm, i Gøteborg og i Rostock. Skælvet havde sit hypocenter ca. 10 km nede i jorden.[21] Små løse genstande blev væltet, men der blev kun anrettet meget små materielle skader, sprækker i bygninger m.v. Det var igen Tornquistzonen der rørte på sig.

Thy den 19. februar 2010[redigér | redigér wikikode]

Den 19. februar 2010 kl. 22:08:56 udløstes et jordskælv i en dybde af ca. 10 km under epicentret i Vesterhavet ca. 45 km vest for Lyngby i Thy. Rystelserne nåede land et minut senere. Skælvet målte 4,7 på richterskalaen.[22][18] Det blev især mærket i Thy og området omkring Holstebro og Lemvig, men også så langt borte som Hvide Sande, Herning, Viborg, Randers, Gistrup (ved Ålborg), Hauge i Dalane i Sydvestnorge[23], Gøteborg og Portsmouth i England.[24][25]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Alt hvad du vil vide om jordskælv Videnskab.dk august 2012
  2. Largest Earthquakes in the World Since 1900, U.S. Geological Survey
  3. 3,0 3,1 Robert Muir Wood: The Scandinavian Earthquakes of 22 December 1759 and 31 August 1819, Disasters, vol. 12, no. 3
  4. Dansk jordskælvszone aktiv, Ing.dk, 7. jan 2001
  5. Dansk jordskælv kan koste menneskeliv, berlingske.dk, 16. december 2008
  6. Havgudens ø bevidner risiko for danske jordskælv, ing.dk, 20. jun 1986
  7. Læsø's tilblivelse og landskaber, geus.dk
  8. Danske jordskælv – en rystende historie, Geologisk Nyt
  9. ing.dk
  10. Jordskælv i København, ing.dk, 21. sep 2004
  11. Jordskælvet kom fra Rusland, ing.dk, 22. sep 2004
  12. GEUS
  13. Lokale rystelser omkring Glyngøre, GEUS, 4. februar 2008
  14. 6. aug 2012, eb.dk: Jordskælv i nat: Anholt er der endnu
  15. 06.08.12, jp.dk: Kattegat ramt af jordskælv Citat: "...20 kilometer sydøst for Anholt..."
  16. 6. aug 2012, ing.dk: Usædvanligt kraftigt jordskælv rammer Danmark Citat: "...Jordskælv forekommer altid, men en så kraftig jordskælv er der mange år imellem. De indtræffer måske hver tiende år..."
  17. Erling Bondesen: Danske jordskælv – en rystende historie, Geologisk Nyt, 6/2001
  18. 18,0 18,1 Ekspert: stort jordskælv, TV/Midt-Vest, 20. februar 2010
  19. U.S. Geological Survey: Magnitude 4.3 – SWEDEN. 2008 December 16 05:20:01 UTC
  20. European-Mediterranean Seismological Centre
  21. Danmark rystet af jordskælv, nyhederne.tv2.dk, 16. december 2008
  22. Vestjylland ramt af jordskælv, GEUS, 19. februar 2010
  23. Læserne: Sådan mærkede vi jordskælvet, Politiken, 20. februar 2010
  24. Jordskælvsdetaljer, USGS
  25. Rigtig mange oplevede rystelser, TV/Midt-Vest, 20. februar 2010 (med videoer)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: