Jordskælv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et jordskælv forekommer, når jordens overflade ryster. Jordskælv er typisk resultatet af, at kontinentalpladerne flytter sig, sådan som det er beskrevet i teorien om pladetektonik. Videnskaben om jordskælv kaldes seismologi (gr. seismos, (jord)skælv). En anden årsag til jordskælv kan være landhævning. Det sker hyppigt i Nordskandinavien, hvor landhævningen er større end i Danmark.

Styrken af jordskælv måles med Richterskalaen eller Mercalliskalaen.

Et jordskælvs centrum på jordoverfladen kaldes epicenter og ligger lige over stedet hvor jordskælvet finder sted (d.v.s. i dybden) i hypocenteret. Jordskælvenes epicentre samler sig ofte i linjer langs forkastningszoner.

I de seneste 100 år er over 1 million mennesker omkommet som følge af jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 13 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5 på Richterskalaen ^[1]

Større jordskælv i Danmark er meget sjældne. Europas mest jordskælvsaktive land er Grækenland.

Jordskælv er årsagen til en stor del af de seismiske bølger.

Indholdsfortegnelse 1 Hvad er en kontinentalplade? 2 Hvordan opstår et jordskælv? 3 Hvordan måler man et jordskælvs styrke? 4 Hvilke skader kan et jordskælv skabe? 5 Hvor og hvornår kommer de? 6 Jordskælv i Danmark 6.1 16. december 2008 7 Større jordskælv uden for Danmark 8 Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 9 Se også 10 Noter 11 Eksterne henvisninger

[redigér] Hvad er en kontinentalplade?

En kontinentalplade, også kaldet en tektonisk plade, er en tyk (ca. 50 km i gennemsnit) plade, som er lavet af vulkanske eller sedimentære bjergarter. Kontinentalpladerne har lavere massefylde end Jordens kappe, og de flyder derfor ovenpå. Pladerne er det lag af jorden som kaldes lithosfæren. Pladerne samles hvert ca. 200 millioner år til et superkontinent. Det sidste superkontinent hed Pangæa, og skilte sig ad for omkring 200 millioner år siden. Pladerne bevæger sig typisk 10-40 mm om året, men kan komme helt op på 160 mm om året. Forskere er nogenlunde enige om, at det er varmen fra Jordens kerne der får pladerne til at bevæge sig.

[redigér] Hvordan opstår et jordskælv?

Et jordskælv kan opstå på 5 forskellige måder.

1. Når to tektoniske plader støder sammen.
2. Når pladerne gnider mod hinanden. Dette kaldes også transforme grænser.
3. Når de støder sammen kan den ene plade glide ned under den anden, som igen skaber friktion, som kan skabe rystelser. På den måde kan der dannes bjerge hvis den øverste plade skraber materiale af den nederste. Dette kaldes også konvergente grænser.
4. Når to plader støder sammen, og de skubber hinanden opad. Også på denne måde kan er opstå bjerge fordi pladerne skubber hinanden opad.
5. Det kan også være når to plader trækker sig fra hinanden. Dette kaldes også divergente grænser.

[redigér] Hvordan måler man et jordskælvs styrke?

Den mest normale måde at måle et jordskælvs styrke på er på Richterskalaen. Richterskalaen er en åben skala, hvilket vil sige at den er uendelig. Den blev opfundet af seismologen Charles Francis Richter i 1935. Richterskalaen begynder ved 0, og et jordskælv der måler 0 på richterskalaen betyder, at nålen på en seismograf bevæger sig en mikrometer, dvs. 1/1000 millimeter. Det største jordskælv der nogensinde har været imens man har målt styrken var jordskælvet i Chile 22. maj 1960. Det målte 9,5 på Richterskalaen, og slog næsten 33000 mennesker ihjel.

[redigér] Hvilke skader kan et jordskælv skabe?

Et jordskælvs rystelser kan, alt efter hvor kraftigt de er, få huse til at falde sammen. Nogle jordskælv, som f.eks. det der var i Danmark D. 16. december 2008, fik ”kun” borde og ting til at ryste. Der skete altså ingenting. Men jordskælvet i Kashmir 8. oktober 2005, fik 1500 huse til at falde sammen. 90% af befolkningen i byen var påvirket af jordskælvet, og 73000 mennesker døde. Dette jordskælv målte 7, 7 på Richterskalaen, mens det i Danmark kun målte 4,6 på Richterskalaen. Hvis der kommer et jordskælv ude på havet, kan det, alt efter størrelsen, skabe en tsunami. En tsunami er en stor bølge, og er egentligt det samme som en flodbølge, bare en tsunami altid er skabt af et jordskælv. En tsunami kan ikke rigtig mærkes på havet, men på land kan bølgen blive op til 30 meter. Man ved at der kommer en tsunami, hvis vandet ved standen lige pludselig trækker sig tilbage. En tsunami kan bevæge sig med 700-900 km./t.

[redigér] Hvor og hvornår kommer de?

Jordskælv kommer faktisk oftere end man tror. Små jordskælv kommer næsten hele tiden over alt i verden. De store jordskælv kommer kun de steder hvor de tektoniske plader støder sammen. Det er altså ved de tektoniske pladers kanter, at de store jordskælv kommer. Men der kan også komme små jordskælv midt på en plade, fordi der nogle gange kan opstå spændinger på pladen. Det skete i det sydlige Sverige 16. december 2008, hvor jordskælvet målte 4,7 på richterskalaen. I England, som ligger midt på en tektonisk plade, kommer der et jordskælv der måler 3,7-4,6 hvert år, et jordskælv der er 4,7-5,5 hvert 10. år, og et jordskælv der er 5,6 og derover hvert 100 år. De fleste jordskælv (90 %, 85 % af de store) kommer i den 40.000 km. lange hestesko-formede zone, der kaldes ”The pacific ring of fire” (Stillehavets ildring).

[redigér] Jordskælv i Danmark

Jordskælv der er så kraftige, at de kan mærkes, er ganske sjældne i Danmark, men små skælv forekommer jævnligt.

De nordlige og østlige dele af Danmark ligger ved en større forkastningszone, Tornqvistzonen, der løber fra Sortehavet til Skotland. Forkastningen løber tværs gennem Skåne fra sydøst til nordvest, hvor den tydeligt kan ses på et geologisk kort. Den fortsætter via det nordlige Øresund og det sydlige Kattegat, tværs gennem Nordjylland til Skagerrak.

De mest jordskælvsaktive områder i Danmark er derfor Thy^[2], Læsø og Nordsjælland. Jordskælv forekommer derimod ikke i den sydvestlige del af Danmark:

• Den danske geolog Jens Morten Hansen har dokumenteret, at Læsø drejede om sin egen akse og sank i havet for ca. 4.500 år siden i bronzealderen. Formodentlig under et jordskælv på 7-8 på Richterskalaen. Læsø genopstod for højst 3.000 år siden.^[3][4][5]
• I 1841 forekom et relativt kraftigt jordskælv i Thy. Flere skorstene blev ødelagt, og huse tog skade.
• Den 15. juni 1985 ramte et jordskælv med styrke 4,5 på Richterskalaen det nordøstlige Sjælland og Sydsverige. Epicenter var i havet nord for Gilleleje. Det var Forkastningszonen Sorgenfrei-Tornquist Zonen (Tornquistzonen) der rørte på sig. Den går fra Bornholm, Sydsverige, Øresundskysten, Kattegat til Vendsyssel og Thy.
• Den 6. november 2001 kl. 19:05 ramte et jordskælv med knap 3 på Richterskalaen området mellem Holbæk og Roskilde.^[6]
• Den 24. februar 2004 kl. 9:38 ramte et jordskælv med styrke 3 på Richterskalaen Sjælland. ^[7]
• Den 21. september 2004 kl. 15:34 blev København ramt af rystelserne fra et jordskælv med epicenter i Kaliningrad, hvor det måltes til styrke 5 på Richterskalaen. Skælvet anrettede flere skader og sprækkedannelse i jordskorpen i Kaliningrad-området.^[8][9][10]

[redigér] 16. december 2008

• Den 16. december 2008 kl. 06:20 ramte et moderat jordskælv Skåne og Sjælland. Skælvet havde epicenter nær Sjøbo 40-60 km øst for Malmø i Tornquistzonen. Styrken opgives til at have været 4,3-4,9 på Richterskalaen.^[11][12] Det varede cirka fem sekunder og blev mærket overalt i Skåne og i bl.a. København, Roskilde, Østjylland, Odense, Aalborg, på Bornholm, i Gøteborg og i Rostock. Skælvet havde sit hypocenter ca. 10 km nede i jorden.^[13] Små løse genstande blev væltet, men der blev kun anrettet meget små materielle skader, sprækker i bygninger m.v. Det var igen Forkastningszonen Sorgenfrei-Tornquist Zonen (Tornquistzonen) der rørte på sig.

[redigér] Større jordskælv uden for Danmark

• Jordskælvet i L'Aquila 2009
• Den 8. oktober 2005 kl. 8:50 ramtes Kashmir og Pakistans nordvestlige provins af et jordskælv med en styrke på 7,6-7,7. At det var et led i hævningen af Himalaya-bjergkæden, og at denne stadig foregår, bevises af den omstændighed at der via satellitmålinger er konstateret en hævning af området umiddelbart over epicentret på 5 meter. ^[14]
• Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004
• Jordskælvet i Baluchistan 1945
• Jordskælvet i Baluchistan 2008
• Jordskælvet i Kobe den 17. januar 1995
• Jordskælvet i Lissabon
• Jordskælvet i Lissabon 1755
• Jordskælvet i Sichuan maj 2008
• Jordskælvet i San Francisco 1906
• Jordskælvet i Sydskandinavien 2008

[redigér] Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004

26. december 2004 kl. 01.58.50 dansk tid, ramte et jordskælv Det Indiske Ocean. Epicentret lå 160 kilometer vest for Sumatra, og befandt sig i 30 meters dybde. Jordskælvet havde en styrke der svarede til 26,3 megaton (million ton) TNT der eksploderer på samme tid. Jordskælvet udløste en flodbølge eller en tsunami, som ramte Sumatra umiddelbart efter jordskælvet. Tsunamien ramte Sri Lanka et par timer senere, og gjorde 1,5 millioner mennesker hjemløse. Også Indonesien, Indien og Thailand blev hårdt ramt af tsunamien. Bølgen var nogle steder 10 meter høj, men de fleste steder var den 3-6 meter høj. Tsunamien dræbte 186.983 og gjorde 1.126.900

[redigér] Se også

• GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
• Kontinentaldrift
• Richterskalaen
• San Andreas-forkastningen

[redigér] Noter

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Jordskælv

• List of latest earthquakes
• BBC: Animated guide: Earthquakes , BBC News, 8. september 2008
• List of earthquakes
• Indian Ocean earthquake
• Tornquistzonen (svensk)