Jordskok
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Jordskok (Helianthus tuberosus)
 Knoldene vaskes
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Jordskok (Helianthus tuberosus) er en flerårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst. Stænglerne er ru og furede, marvfyldte og forgrenede på den øverste del. Bladene er spredtstillede, stilkede og hele. De er ægformede med ru overflade. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen foregår i august-oktober (afhængigt af voksestedet og sorten), hvor man finder blomsterne samlet i sidestillede kurve fra de øverste bladhjørner.Både de lange randkroner og de rørformede skivekroner er varmt gule. De er stærkt uregelmæssige, men tvekønnede. Frugterne er nødder uden fnok.
-
- Ikke-synlige træk
Rodsystemet består af de pære- æble eller tenformede knolde og et stort antal trævlerødder. Knoldene oplagrer store mængder af stivelse og sukkerstoffer inulin.
-
- Størrelse
2,00 x 0,40 m (200 x 40 cm/år), heri dog ikke medtaget skud fra aflæggerknolde.
-
- Hjemsted
Arten formodes at stamme fra den meksikanske højslette, men da den blev dyrket af de oprindelige folk i det meste af det østlige Nordamerika, er den naturaliseret dér. Den er knyttet til lysåbne eller let skyggede voksesteder med veldrænet, men ikke for tør jord og et højt humusindhold. Da man undersøgte ”skovbrynet” (overgangsbiotopen) mellem prærien og de østamerikanske skove langs flodsletterne i det østlige Missouri, USA, fandt man Jordskok voksende dér sammen med bl.a. Canadisk Gyldenris, Cornus drummondii (en art af Kornel), Helianthus grosseserratus (en art af Solsikke), Hjertebladet Asters, Kalkunfod, Leymus cinereus (en art af Marehalm), Prærie-Hirse, Sol-Dagøje, Sorghastrum nutans (en græsart) og Virginsk Vinterbær[1]
-
- Historie
Planten har været dyrket i Nordamerika, længe før europæerne ankom, og den franske opdagelsesrejsende, Samuel de Champlain, fandt dem dyrket ved Cape Cod i 1605. Nogle franske nybyggere, der havde overlevet en sultvinter ved at spise knoldene, sendte dem i 1610 hjem til moderlandet, sådan at de nåede frem til Paris i 1612. Derefter blev de dyrket hist og her i Centraleuropa, indtil de blev almindeligt kendte i den sidste del af det 20. århundrede.
-
- Anvendelse
Rodknoldene er knudrede, og smagen er meget speciel. Som rå smager den nærmest nøddeagtig, og som tilberedt er smagen sødlig og lidt bitter. Jordskokken har et højt indhold af C-vitamin og K-vitamin samt sukkerstoffet inulin. Hvor kartofler gemmer næringsenergi i stivelse gemmer jordskokker næringsenergi i inulin.
Jordskokken kan spises revet rå i salat, eller kogt som alternativ til kartofler i kartofler og gratiner. Næringsværdien minder meget om kartofler.
Tip: Ved kogning kan tilføjes en smule citronsaft, hvorved misfarvning undgås.
- Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
