Josef Stalin

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
I. V. Stalin
Stalin på Teherankonferencen i 1943.
Generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti
Embedsperiode
3. april 1922 – 5. marts 1953
Foregående Vjatjeslav Molotov
Efterfulgt af Georgij Malenkov
Personlige detaljer
Født 18. december 1878[1]
Gori, Tbilisi, Georgien
Død 5. marts 1953 (74 år)
Kreml, Moskva
Dødsårsag Hjerneblødning
Gravsted Kremlmurens nekropolis
Nationalitet Georgien
Politisk parti Sovjetunionens kommunistiske parti
Højde 1,68 m, 1,63 m
Ægtefæller (1) Jekaterina Svanidze (1906-1907)
(2) Nadezjda Allilujeva (1919 – 1932)
(3) Rosa Kaganovitj
Partner Lidia Pereprygina
Børn Jakov Dzjugasjvili (1907)
Konstantin Kuzakov (1911)
Vasilij Dzjugasjvili (1921)
Svetlana Allilujeva (1926)
Mor Ekaterina Geladse
Far Vissarion Dsjugasjvili
Uddannelses­sted Gori skole
Tbilisi præsteseminarium
Profession Revolutionær, Politiker, Leder
Religion Ateist
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Josef Stalin (18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879[1]), eller Iosif Vissarionovitj Stalin (russisk: Иосиф Виссарионович Сталин), oprindeligt kaldt Iosif Vissarionovitj Dzjugasjvili (russisk: Иосиф Виссарионович Джугашвили) og Ioseb Djughasjvili (georgisk: იოსებ ჯუღაშვილი), var Generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knapt 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død marts 1953. Det var Lenin der gav ham tilnavnet Stalin (Stålmanden).

Barndom

Iosif som 15 årig (venstre) og 23 årig (højre) Iosif som 15 årig (venstre) og 23 årig (højre)
Iosif som 15 årig (venstre) og 23 årig (højre)
Fil:Joseph Stalin, 1918, Tsaritsyn front.jpg
Ung og revolutionær, 1918.
Stalin og Lenin under Lenins rekonvalescens i Gorki 1922-23.

Stalin blev født den 18. december 1878 i Gori ved Tbilisi i Georgien som søn af Besarion Djughasjvili og Ekaterina Geladse. Hans far var bonde og maskinskomager, og døde som følge af en arbejdsulykke. Hans mor var en religiøs bondekone, der efter mandens død tog arbejde som vaskekone. Stalin selv, hævdede at være født den 21. december 1879.[kilde mangler]

Stalin kom fra en fattig arbejderfamilie, hvor faderen delvist var grov, fordrukken, formentlig voldelig og ellers helt passiv. Stalins mor var derimod kærlig og omsorgsfuld.[kilde mangler]

Lenins kritik af Stalin

Selv om Lenin og Stalin var venner, var Lenin betænkelig ved at Stalin skulle komme til magten. Lenin udtrykte i sit testamente at han ikke ønskede Stalin som sin efterfølger. Ønsket blev tilføjet få uger før Lenins død, og få dage efter at Stalin havde overfaldet Lenins kone (Nadesjda Krupskaja) verbalt. Dette kan have haft indflydelse på Lenins ønske. Lenin anbefalede at Trotskij i stedet skulle blive den næste leder. Trotskij og Stalin kæmpede om magten efter Lenins død, men Trotskij gav op og flygtede til Mexico for at undgå Stalin.

Trotskij rejste rundt omkring i verden, og snakkede om at kommunisme havde brug for demokrati og at det var folket selv der skulle bestemme om man skulle have kommunisme. Han gjorde at der kom mange anti-stalinistiske kommunister rundt om i verden.

Den 20. august 1940 blev Trotskij myrdet i Mexico af en sovjetisk NKVD-agent, der trængte ind i Trotskijs bolig og slog en is-økse i hovedet på ham. Agentens navn var Ramón Mercader, en spansk kommunist, der blev hvervet til NKVD (senere KGB). Han blev efterfølgende hædret med 'Lenin Ordenen', 'Sovjetunionens Helt' og fik politisk asyl i henholdsvis Sovjetunionen og Cuba.

Efter Lenins død blev hans testamente skjult af Stalin og hans folk, således at ingen bemærkede Lenins kritik af Stalin.

Stalin mente at man skulle starte nationale kommunistiske revolutioner ("Socialisme i ét land") og at de enkelte socialistiske land derefter skulle stå sammen, i modsætning til Trotskij der troede på en verdensrevolution (hele verden skulle forenes med kommunisme). Således var Stalin en slags national kommunist modsat Trotskij der var internationalist.

Stalins liv i et resumé

Familien

Stalin med sin datter, Svetlana.
Stalin der plejer sin bil.

Stalin blev født ind i en fattig bondefamilie, hvor han var den eneste af 3 sønner, der ikke døde inden ét år. Hans far hed Vissarion Ivanovitj Dzjugasjvili (man ved ikke, hvornår han blev født men han døde i 1909), han var først bonde, og efter at familien flyttede til Gori i Georgien blev, han skomager. Stalins far var en drukkenbolt og var meget voldelig, han tævede ofte både Stalin og hans mor.

Josef Stalins far døde i en arbejdsulykke som maskinskomager. Det siges at han havde drukket og blev mast fast mellem maskinerne i skomageriet og døde som følge af sine kvæstelser. En anden historie siger, at han døde i fuldemandsslagsmål.

Stalins mor hed Jekaterina Geladse (1855-1937), hun var, ligesom sin mand, bonde før de ankom til Gori, og efter sin mands død blev hun vaskekone. Stalins mor forkælede sin søn ekstremt meget i forhold til hans far, men hun kunne dog godt finde på at slå ham, hvis det var nødvendigt[kilde mangler].

Sygdom

Som femårig fik Josef kopper, det var en meget kraftig omgang, og det var lige ved at forårsage hans død. Han nøjedes dog med at få et noget vansiret ansigt. Hans anden og tredje tå på venstre fod var vokset sammen i hans fødsel, disse to ting fik stor omtale i medierne. Men ikke nok med at hans ansigt og venstre fod var vanskabt, hans venstre arm var også ubrugelig efter et trafikuheld som barn. Josef Stalin havde eller fik senere sorte, indadvendte tænder.[kilde mangler]

Nogle påstår at Stalin led af Paranoid personlighedsforstyrrelse, psykopati og vrangforestillinger.[kilde mangler]

Uroligheder

I de unge år blev Stalin involveret i gadekampe i Gori, og han blev en rigtig slagsbror. Herefter blev Stalin sat ind i den lokale kirkeskole af sin mor, for at uddanne ham til præst. Men Josef blev ikke mere blid af at være blevet sat på præsteskole, han var stadig en slagsbror og en hævngerrig ung knægt, som elskede at være nummer ét og at dominere, og gjorde alt for at opnå det.

Uddannelse og grobund for ny tankegang

Da Stalin fyldte 15 år, blev han sat på præsteseminarium i Tiflis i 1894. På skolen var der hård disciplin og undervisningen foregik udelukkende på russisk. Han lærte den marxistiske tankegang, som går ind for det kommunistiske samfund og proletariatets diktatur, som han blev grebet af, for derefter at forlade sit præsteseminarium lige inden sin sidste eksamen i 1899. Efter at havde forladt sit præsteseminarium blev Iosif involveret i professionelt undergrundsarbejde, dette gav ham en stilling som observatør i Tiflis. Her får han en masse tid til at læse marxistisk litteratur, mens han holder øje med politiet. Men allerede i 1900 mister han sit job efter en politirazzia, og først efter at bolsjevikkerne fik magten, fik han fast, lønnet arbejde igen, dette beholder han resten af sit liv.

Forskellen på kommunisterne og bolsjevikkerne var at bolsjevikkerne var meget mere autoritære. I 1902 begyndte Stalin at lave sine egne teorier omkring marxismen. Men allerede samme år blev han arresteret for at arrangere strejker i Kaukasus, og året efter blev han forvist til Sibirien for første af syv gange. Han kommer til en fjern sibirisk by hvor alle de landsforviste kom hen. Men han flygtede dog, som han kom til at gøre i seks ud af de syv gange han kom der.

Indmeldelse i partiet

I november 1901 meldte Stalin sig ind i RSDAPs Tbilisi Komité, på hvis vegne han samme måned blev sendt til Batumi for at deltage i opbyggelsen af en arbejderorganisation,[2]

Efter opdelingen i 1903 Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti i bolsjevikkerne og mensjevikkerne, sluttede Stalin til bolsjevikkerne.[3]

I 1906 giftede Stalin sig med den georgieren Jekaterina Svanidze, der fødte sønnen Jakov; men ikke lang tid efter fødslen døde hun. Senere giftede Stalin sig med Nadezjda Allilujeva, med hvem han fik datteren Svetlana Allilujeva. Han tog i 1912 pseudonymet Stalin, der udspringer af det russiske ord сталь (dansk: stål), navnet som helhed skal betyde "mand af stål".[4] Tidligere dæknavne var blandt andet "Koba", "Soselo", "Ivanov".[5] I de følgende år blev Stalin en af de ledende personer i bolsjevikpartiet og fik ansvaret for partiorganisationen i hovedstaden Skt. Petersborg, hvor han grundlagde avisen Pravda i 1912.

Politisk fremgang

I februar 1917, forlod den regerende russiske hersker zar Nikolaj 2. tronen, og den næste tronfølger var en ekstremt naiv herre, som åbnede alle fængsler og opløste politiet. Dette nød Stalin og hans mænd godt af, for de kom ud af fængslet og kunne tage til hovedstaden Petrograd for at kæmpe om den politiske magt i Rusland.

1930'ernes reformer

I 1930'erne blev Stalin for første gang kaldt føreren, og det blev han da også da han fik total magt i partiet. Stalin lavede en revolution i 1928-1929, hvor han blandt andet bestemte en ensretning af kultur, en total produktudvikling og så skulle han selv, Stalin, dyrkes som den sovjetiske Fører. Men denne store revolution førte også til store produktions- og menneskelige katastrofer, som førte til mange døde, faktisk flere millioner, på grund af at folk ”kom i klemme” ved disse forandringer. I dette år begyndte Stalin også ”krigen” mod bønderne, han ville have at alle private bønders ejendom blev givet til staten. Det vil sige at 80 procent af alle bønder fik frataget deres afgrøder.

Oprydning i de indre kredse

I Josef´s parti blev der skiftet en masse ud, og kun de inderste folk fik lov at hjælpe Stalin, som nu var diktator. De fleste af dem der blev smidt ud af partiet blev skudt i 1936-1938, både folk fra de politiske kredse og militæret, men også millioner af civile mennesker blev enten skudt, hængt, sendt i fængsel (som nu var blevet åbnet igen). Militæret mistede 36.671 officerer ved denne udrensning, så da tyskerne angreb i 1941, var der stærk mangel på dygtige officerer.

Død

Stalin var stadig leder af de sovjetiske nationer da han døde den 5. marts 1953 i Moskva, officielt af en hjerneblødning, der har dog siden hans død været konspirationsteorier, blandt andet at han døde af rottegift.

2. verdenskrig

Churchill (tv), Roosevelt, Stalin (th) ved Jaltakonferencen i 1945.

Da Tyskland angreb Sovjetunionen i 1941, selvom de to nationer havde indgået en ”ikke-angrebs-pagt”, havde Stalin ikke gjort sit land klar til krig. Det kom til at koste mange menneskeliv, at hans land var uforberedt på angrebet. Stalin troede, at den britiske premierminister, Winston Churchill, havde sat rygter i gang om at tyskerne ville angribe - for at starte en krig mellem de to store nationer. Så da tyskerne invaderede Rusland, kunne de sovjetiske soldater kun sinke tyskerne så meget, at de ikke nåede frem til Moskva inden vinteren. Da vinteren kom gav Stalin ordre til et stort modangreb for at tvinge tyskerne tilbage, så tyskerne ville dø af den stærke kulde i den russiske vinter. Han fik brændt alle huse ned i 60 km omkring Moskva, og dem der boede i husene, mest kvinder, børn og gamle (mændene var med i krigen), måtte give deres bidrag til krigen ved at ofre deres liv. Stalins ordre om modangreb kunne først lade sig gøre, da general Zjukovs kuldevante divisioner fra Sibirien blev indsat. I 1942 indledte tyskerne sommeroffensiver på Østfronten. Denne gang nåede tyskerne til Stalingrad, men Stalin og hans generaler havde en plan om at omringe de tyske tropper inde i byen. Dette gik godt, da Hitler insisterede på at de tyske styrker ikke trak sig ud af byen.

I 1943 var Stalin til møde med Churchill og Roosevelt i Teheran, for nu blev han betragtet, som den mand som havde svækket Hitler. Ved mødet blev de tre ledere enige om at angrebene på Tyskland skulle gøres bedre. Efter mødet var Roosevelt sikker på, at krigen mod Tyskland nu kunne vindes ved hjælp af de tre stormagter, mens Churchill tvivlede lidt på Stalins betydning af ord som ”demokrati”. Dette havde han da også god grund til at tvivle, for efter krigen satte Sovjetunionen sig hårdt på landene i Østeuropa, og de dele af Tyskland som den Røde Hær havde taget kontrol over.

Under krigen blev Stalins søn Jakov Dzjugasjvili taget til fange af tyskerne. Tyskerne tilbød Stalin at bytte ham med den tyske feltmarskal Friedrich Paulus (der var i sovjetisk fangenskab) hvortil Stalin svarede: "Jeg vil ikke bytte en marskal for en løjtnant". Efterfølgende tilbød tyskerne at bytte Jakov for Hitlers nevø Leo Raubal (der var i sovjetisk fangenskab). Dette afviste Stalin med ordene: "Krig er krig". Jakov døde måske af selvmord den 14. april 1943 i den tyske lejr Sachsenhausen.

Stalin gav navn til den tunge sovjetiske kampvognsserie IS-1, 2 og 3.

Den sovjetiske tid

I 1922 blev han det kommunistiske partis generalsekretær.

Stalin og det bolsjevikiske parti fortsatte den kurs som Lenin havde udpeget med oprettelsen af "proletariatets diktatur". En ide som Karl Marx i det 19. århundrede udviklede som den "videnskabelige socialisme" i modsætning til den "utopiske socialisme". Stalin fortsatte den brutale udrensning af sine politiske modstandere som Lenin havde påbegyndt efter revolutionen i 1917. Det skete ved at de blev skudt, og den 28. december 1934 fortsatte Stalin for alvor denne politik og han sendte i årene, der fulgte, millioner af mennesker i Gulag-koncentrationslejre. Det er usikkert, hvor mange sovjetiske borgere, der egentlig døde som et direkte eller indirekte resultat af Lenins og Stalins handlinger, men f.eks. professor Rummel anslår et tal på omkring 55 millioner.[6]

Stalin døde den 5. marts 1953 i Kreml i Moskva officielt af en hjerneblødning, ifølge rygter af rottegift. Den 25. februar 1956 blev Stalin fordømt af Khrusjtjov, og den 11. november 1961 blev Stalingrad omdøbt til Volgograd. Det blev den 30. oktober 1961 besluttet, at Stalins kiste den 31. oktober 1961 skulle fjernes fra Lenins mausoleum, og han ligger nu begravet ved Kremls mur.

Kilder

  1. ^ a b Although there is an inconsistency among published sources about Stalin's year and date of birth, Iosif Dzhugashvili is listed in the records of the Uspensky Church in Gori, Georgia as born on December 18 (Old Style: December 6) 1878. This birth date is maintained in his School Leaving Certificate, his extensive tsarist Russia police file, a police arrest record from 18 April 1902 which gave his age as 23 years, and all other surviving pre-revolution documents. Stalin himself listed December 18 1878 in a curriculum vitae as late as 1921, in his own handwriting. However, after his coming to power in 1922, the date was changed to December 21 1879 (December 9, Old Style), and that was the day his birthday was celebrated in the Soviet Union. Russian playwright Edvard Radzinsky argues in his book Stalin that he changed the year to 1879 to have a nation-wide birthday celebration of his 50th birthday. He could not do it in 1928 because his rule was not absolute enough. state.rin.ru
  2. ^ Sergej Semanov (1997):ИОСИФ СТАЛИН: ЖИЗНЬ И НАСЛЕДИЕ (dansk:Josef Stalin: Liv og arv), hentet 4.. februar 2015, (russisk)
  3. ^ Encyclopedia Britannica: Josef Stalin, hentet 4. februar 2015, (engelsk)
  4. ^ Robert Himmer. (1986.) "On the Origin and Significance of the Name "Stalin"", Russian Review, 45(3):269-286.
  5. ^ Montefiore, Simon Sebag (2007). Young Stalin. Weidenfeld & Nicolson. ISBN 978-0-297-85068-7.
  6. ^ Tabel over anslåede folkedrab

Eksterne henvisninger

Citater af Stalin

  • Hvis udenrigsministre begynder at forsvare en "fredskonference" til døden, kan man være sikker på hans regering allerede har placeret sine ordrer til nye slagskibe og fly.
  • En ærlig diplomat er som tørt vand eller træ af jern.
  • Hvad ville der ske, hvis kapitalismen lykkedes at smadre Sovjetunionen? Der ville komme en tid med den sorteste reaktion. I alle de kapitalistiske og koloniale lande ville arbejderklassen og de undertrykte folk blive grebet i struben, og de internationale kommunisters positionerne ville lide tab.
  • Vi er halvtreds eller hundrede år bag de mest avancerede lande. Vi skal tilbagelægge denne afstand på ti år. Enten gør vi det, eller de vil knuse os.
  • Paven? Hvor mange divisioner har han haft?
    • Sagt sarkastisk til Pierre Laval i 1935, som reaktion på at blive spurgt, om han kunne gøre noget for at få de russiske katolikker til at hjælpe Laval vinde yndest hos paven, for at imødegå den stigende trussel fra nazismen; citeret i Anden Verdenskrig (1948) af Winston Churchill vol. 1, ch. 8, s. 105.
  • I den sovjetiske hær kræver det mere mod at trække sig tilbage end at angribe!
  • Idéer er mere magtfulde end kanoner. Vi vil ikke lade vores fjender have kanoner, hvorfor skal vi lade dem have ideer?
    • Citeret i Citater fra offentlige talere: et historisk, litterære og politiske antologi (2001) af Robert G. Torricelli, s. 121
  • Jeg anser det for helt uvæsentligt hvem i partiet, der vil stemme, eller hvordan; men hvad er overordentligt vigtigt, er hvem, der tæller stemmerne, og hvordan.
    • Sagt i 1923, citeret i Erindringer af Stalins tidligere sekretær (1992) af Boris Bazhanov [Saint Petersburg] (på russisk)
  • Taknemmelighed er en sygdom hunde lider af!
    • Citeret i Erindringer af Stalins tidligere sekretær (1992) af Boris Bazhanov [Saint Petersburg] (på russisk)
  • Forfatteren er den menneskelige sjæls ingeniør.
    • Sagt af Stalin på et møde for sovjetiske forfattere på Maksim Gorkijs hus i Moskva (26 Oktober 1932), citeres i Simon Sebag Montefiores Stalin: Den røde zars hof, s. 85, og Edvard Radzinskys Stalin, s. 259-63.

Litteratur

  • Conquest, Robert (1991): Stalin, Breaker of Nations. First American ed. Viking-Penguin. ISBN 0-670-84089-0
  • Service, Robert (2004): Stalin, A Biography, Oxford, 715 pages ill. ISBN O-330-41913-7
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Josef_Stalin&oldid=8116287"