Joseph Haydn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Franz) Joseph Haydn (31. marts 1732 - 31. maj 1809 i Wien) var en østrigsk komponist. Haydn skabte sonateformen og den klassiske symfoni i fire satser. Han indledte wienerklassikken og komponerede over 100 symfonier.
Som østriger tilbragte Haydn meget af sin karriere som musiker for den velstående Eszterházy-familie på dens ejendom. Da han stort set var isoleret fra andre komponister og tendenser i musikverdenen, var han, som han selv beskrev det, "tvunget til at være original".
Joseph Haydn var en af wienerklassikkens vigtigste eksponenter sammen med Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven.
[redigér] Værk
- Oratorier
- Skabelsen (Die Schöpfung) (Hob. XXI:2)
- Die Jahreszeiten (Hob. XXI:3)
- Messer
- 108 symfonier, hvoraf nogle har programtitler, fx
- Nr. 101 ("Uret")
- Nr. 94 ("Paukeslaget")
- Nr. 45 ("Afskeden")
- Koncerter for violin, cello, trompet, horn, obo, klaver, fagot, fløjte
- Kammermusik, herunder 83 strygerkvartetter
- Klaversonater og andre klaverværker
- 24 operaer, bl.a.
- Le Pescatrici (1769)
- L'infedeltà delusa (1773)
- L'incontro improvviso (1775)
- Il mondo della luna (1777)
- La vera costanza (1777-8, rev. 1785)
- L'isola disabitata (1779, rev. 1802)
- La fedeltà premiata (1780, rev. 1782)
- Orlando Paladino (1782)
- Armida (1783)
- Orfeo ed Euridice (1791)
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
