Joseph McCarthy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Joseph McCarthy

Joseph Raymond McCarthy (14. november 19082. maj 1957) var en amerikansk politiker, der især er kendt for sin modstand mod kommunismen.

Han blev valgt ind i senatet i 1947 for Republikanerne. Han iværksatte en kampagne mod kommunistisk infiltration i USA's administrationsapparat, en kampagne, som nåede uhørte højder og gav anledning til udrensninger i mange grene af det amerikanske samfundsliv. McCarthy beskyldte fx tidligere udenrigsminister George Marshall for at være for uforsigtig[1]. McCarthy fik mange fjender og var dårlig til at imødegå deres intriger mod ham. Han var heller ikke heldig med pressen, der skildrede ham som usympatisk. Efterhånden blev det for meget selv for Republikanerne, og McCarthy mistede indflydelse. Det endte med, at Senatet i december 1954 kom med en fordømmelse af McCarthy, der satte en stopper for hans offentlige antikommunistiske virksomhed.

Joseph McCarthy lagde navn til den såkaldte McCarthyisme.

" Are you now, or have you ever been a member of the Communist Party?" Joseph McCarthy ”It’s not what you are that counts, but what people think you are.” Joseph McCarthy

”Senator McCarthy died yesterday in Washington. America was the cleaner by his fall, and is cleaner by his death.” News Chronicle, Maj 1957

”Like Hitler, McCarthy was a screamer, a political thug, a master of the mob.” Richard Rovere i biografien "Senator Joe McCarthy"

”Joe’s methods may be a little rough, but after all, his goal was to expose Communists in government – a worthy goal. So why are you reporters so critical about his methods?” Joseph McCarthys ven Bobby i et interview.[Kilde mangler]


Baggrund

Joseph McCarthy havde en meget lykkelig og normal opvækst. Han blev født som femte barn og tredje søn i en amerikansk kernefamilie. Det var bedstefaren, der flyttede i 1858 til USA fra Irland. Han flyttede til Wisconsin og levede af landbrug i den vilde natur. Sønnen Tim McCarthy, Josephs far, arvede farmen og udvidede den. McCarthy var med god grund stolt af sin oprindelse. Det var hårdt arbejde fra før daggry til sen aften. McCarthy havde ikke behov for megen søvn. Han kunne undvære en nats søvn uden at det gik ud over arbejdet næste dag. Måske kunne det diagnosticeres som DAMP. McCarthys familie var katolsk. Den gik i kirken hver søndag og bad Ave Maria hver aften. McCarthy var katolsk hele livet. Hans første valgsejr

I 1947 vandt han over den demokratiske La Follette. En af de største grunde til det var, at La Follette stolede på sit gode navn, mens Joseph førte en fantastisk valgkamp. Den kan faktisk sammenlignes lidt med Hitlers valgkamp. Han kørte fra den ene ende af staten til den anden og over 53100 kilometer, der sled to biler op. Han sendte 750000 postkort til de stemmeberettigede. Han kunne finde på at gå over gaden for at hilse på en med en McCarthy badge. Det hjalp heller ikke at La Follette at han nægtede at møde McCarthy, der ironisk nok beskyldte La Follette for at være pronazist.[Kilde mangler]


Første gang McCarthy begik valgsvindel

Første gang han begik noget, der kunne ligne valgsvindel, var, da han stillede op som dommer mod den seksogtresårige Edgar Werner. Han lod sig inspirere af en, der blev dommer i Shawano efter at have spillet på sin alder. McCarthy påstod, at Werner var syv år ældre, end han var i virkeligheden. Werner afviste det, men det virkede som om, han virkelig var så gammel. Og Joseph var ung og energisk. Han vandt stort. Han fik 43% af stemmerne, Werner 31,7%. Joseph blev dommer og fik lært at lyve.[Kilde mangler]


Hvor kom hadet til kommunisterne fra?

Men hvad var det, der gjorde McCarthy til den han var? Han fulgte bare med det amerikanske samfund! Interviewer viste i 1942, at kun 45% af de amerikanske vælgere regnede med, at USA kunne enes med Sovjet. 83% forventede et tæt samarbejde med Kina. To tredjedele ville have USA til at gøre noget aktivt for at holde styr på Sovjetunionen efter krigen. Historikere har påstået, at det var en ondsindet politisk elite, der ønskede den kolde krig. Men det var den gennemsnitlige amerikaner, der ikke syntes om kommunisterne. [Kilde mangler]

McCarthys karriere blev også ødelagt af hans store alkoholforbrug, og han døde af det.

Fodnoter [redigér]

  1. Arthur Herman: Joseph McCarthy. Reexamining the Life and Legacy of America’s Most Hated Senator. The Free Press


USA Stub
Denne artikel om en amerikansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker